194 / 271
195
Det moderne Landbrug h ar i samme Grad Brug for Værksteder,
der dels er til Tjeneste med øjeblikkelig fagmæssig Udbedring af
F e jl og Mangler, dels kan paatage sig Levering og Montage af
Gaardens tekniske og sanitære Anlæg.
Det er utvivlsomt her, Sme
deforretningen paa Landet har sin Hovedopgave og sin Eksistens
berettigelse.
Naar det Gang paa Gang viser sig, at Værkstederne ikke kan
holdes beskæftigede ved dette Arbejde, skyldes det i mange Til
fælde, at Værkstederne slet ikke er udstyrede til at paatage sig de
nævnte Arbejder.
De fleste Værksteder er ifølge Traditionen opbyggede og ind
rettede med det Hovedformaal at udføre Grovsmedearbejde. Værk
stedet er helt domineret af en eller to omfangsrige murede Esser
med tilhørende Amboltpladser. Derimod er det ofte yderst p ri
mitivt og forsømt, hvad der kræves til Opfyldelsen af Tidens vig
tigste Behov, nemlig
Et lyst og rummeligt Sted til Adskillelse og Samling af Maski
ner, et ordnet og overskueligt Lager af Reservedele, en Filebænk
med et velholdt Værkstedsudstyr, Værktøjer og Maskiner til Ud
førelse af Plade- og Rørarbejde, Autogensvejseanlæg, en stor og
en lille Søjleboremaskine, en moderne Ledeskrue-Drejebænk og
en Smergelmaskine med 2 velafrettede Slibeskiver paa indtil
300 mm Diameter.
I Mangel heraf er det intet Under, at Værkste
det kommer til at savne Beskæftigelse.
I Stedet for at erkende, at Aarsagen til den stigende Arbejds
løshed skyldes de ovennævnte Forhold, er det stadig den fremher
skende Tanke, at Vanskelighederne skal overvindes ved at optage
en eller anden Specialfabrikation. Der eksperimenteres med Bed
skaber, Reservedele, Staldinventar, Bygningsbeslag og lignende
Artikler, der kan laves med det
forhaandenværende
Grovsmede
udstyr. Resultatet er som Regel negativt, fordi disse almindelige
Grovvarer er udprægede Masseartikler, der oversvømmer Marke
det til Priser, der udelukker al Produktion efter gammeldags Me
toder. Skal en Specialfremstilling lykkes — selv hvor den drives
som det saakaldte »Stikimellem« Arbejde i Vintermaanederne —
er det en Betingelse, at der, som ved al Fabrikation,
ofres, hvad
det koster. Der maa løbes en Risiko
ved Anskaffelse af de nød
vendigste Specialværktøjer, Indkøb af Raamaterialer og Halv
fabrikata i re t store Partier, Udlæg til Salgsomkostninger m. m.
Og dog — den, der paa nært Hold har fulgt, hvad der i de sidste 5
Aar er udrettet paa Specialproduktionens Omraade af handledyg
tige Smedemestre, maa erkende, at Bestræbelserne ikke h ar været
forgæves. Bedst egnede Emner er saadanne Ting, der kræver en