TeknologiskInstitut

194

Den stigende Arbejdsledighed, der hersker i det gamle Sinede-

fag, opfordrer til et Øjeblik at skubbe de mange Detailspørgsmaal

»indenfor Murene« helt fra sig og forsøge at tage et Overblik over,

hvilke Erhvervsmuligheder, der i det hele taget kan komme i Be

tragtning. Ethvert Erhverv er underkastet de Kon junkturforan

dringer og Nydannelser, som Tiden fører med sig. Det gælder blot

at observere dem i Tide og at tage sine Forholdsregler. Naar Sme

den for 25 Aar siden kunde tjene til Livets Ophold paa A rbejdet

ved Hammer og Ambolt, er det ikke dermed givet, at det samme

er Tilfældet i Dag. — Ja Tilstanden er jo allerede den, at Smeden

er ilde faren, hvis han

kun

h ar denne Haandtering at ty til. Aar-

sagerne hertil er almindelig kendte. I Korthed kan det siges, at

Motoren h a r berøvet Smeden Størsteparten af hans Hovederhverv,

nemlig Hestebeslaget og Vognbygningen, medens Industrien h ar

frataget ham Fremstillingen af Landbrugets gængse Maskiner og

Redskaber, Bygningsbeslag og en stor Del Reparationsarbejder.

Det turde dog være en Fejltagelse heraf at drage den Slutning,

at Smedehaandværket som selvstændigt Erhverv er for rigt rep ræ

senteret — endsige at Faget er overflødigt. Erfaringerne fra selv

de største Industrilande viser, at den mindre Bedrift stadig udgør

en forholdsmæssig ret konstant Del af det samlede Antal V irk

somheder. Dette bekræftedes bl. a. nylig i et Foredrag, som Direk

tøren for

Reichsverband der Deutschen Industri,

Dr.

Jacob Herle,

holdt i Dansk Ingeniørforening1).

Erfaringerne viser, at »den lille Bedrift« i første Række har

sin Styrke i

Vedligeholdelsesarbejderne.

Disse omfatter ikke alene

Reparationsarbejder,

men tillige de utallige

Enkeltfremstillinger

til specielle Formaal. Det er en nødvendig Betingelse for Opret

holdelsen af Landets Hovederhverv, at der overalt er Adgang til

at faa omtalte Vedligeholdelsesarbejder udført paa haandværks-

mæssigt drevne Smede- og Maskinværksteder.

Det moderne Landbrug h a r i stigende Grad Kapital bundet i

Maskiner, Redskaber og mekaniske Transportmidler. Udnyttel

sen heraf er meget afhængig af, at Vedligeholdelsesarbejdet udfø

res godt og billigt, d. v. s. efter

rationelle Metoder.

Ser vi paa andre

moderne drevne Erhverv — f. Eks. Oliefabrikerne, Sukkerfabri

kerne, Bryggerierne, Papirfabrikerne m. m. — h a r man her fun

det det formaalstjenligt at

lj)fte Vedligeholdelsesarbejdet op i

samme tekniske Niveau som den egentlige Produktion.

Fabrikerne

har indrettet veludstyrede, haandværksmæssigt drevne Smede-

og Maskinværksteder, som paa rationel Maade rep a re re r og ved

ligeholder de tekniske Anlæg, som Produktionen kræver.

*) Se »Ingeniøren«, 1931, Nr. 26.