43 / 271
44
derfor skulde Navnet være:
Fagskolen for Haandværkere og
mindre Industridrivende.
Det tør dog vistnok nu siges, at med den Udvikling, der
er gennemløben, er det berettiget, at det sidste Navn nu er
underordne t Navnet
Teknologisk Institut;
der er vistnok nu
inden for Murene i Højborgen i Hagemannsgade fuld Valuta
for denne Betegnelse.
Den Prøvelsens og Overvejelsernes Tid — som tog sin
Begyndelse med de to oftnævnte Prøvekursus, var jo egentlig
først tilende den Dag, den 14. Janua r 1908, da Institutets
højtidelige Aabning fandt Sted. Bestyrelsens første Formand,
Professor
C. N y r o p ’s
Ord i hans Aabningstale var saa rigtige
og fremsynede, at de endnu den Dag i Dag har Aktualitetens
Interesse. »Bundt om i Verden, fjærnt og nær, i Japan og
Nordamerika, i England og Tyskland, grundes der daglig
Fabrik efter Fabrik, Værksted efter Værksted, hvorfra der
udsendes en stadig voksende Produktion, der af driftige Køb
mænd søges afsat overalt. Ved disse Varers Tilvirkning er
alle Nutidens Opfindelser, ethvert maskinelt Fremskrid t, selv
de mindste, udnyttet til det yderste. Der staar Kamp mellem
Landene, om hvilket af dem der i den her nævnte P roduk
tion og i denne Produktions Afsætning kan naa længst, og
Besultatet ha r vital Interesse. Danmarks Andel i denne Kamp
er kun beskeden; men hvor beskeden den end er udadtil,
er den af allerstørste Betydning indadtil. Det er den danske
Industris Liv og Død, der her handles om, og den danske
Industri er en af vort Lands væsentligste Livsnerver. Det
gælder da om, at den danske Industri
,
d.
V .
s. alle danske
Industridrivende, baade store og smaa, staar saa godt rustede
som muligt er.«
Videre føjede han til, »derfor gælder det om at faa skabt
et Institut, en Undervisningsanstalt, der ud fra Videnskabens
sikre Grund, men uden noget lærd Apparat, kan give fremad
stræbende Mestre og Svende den nødvendige Maskinkund-
skab, der i korte Kursus praktisk kan belære dem om Tek-
nikens seneste Besultater, og som stadig kan være tilrede for
dem med Baad. Industrien bør have sine Konsulenter, som
Landbruget længe har haft sine.«