44 / 271
45
I sine Slutningsord kom
N
y r o p
rigtig ind paa Kernen i
Sagen, da han udtalte, at »Skolens Virksomhed skulde i
Aarenes Løb mærkes i, at Livet blev økonomisk sikrere,
helst i saa mange smaa Hjem som muligt, og i, at der fandt
Landvinding Sted for den danske Industri. Vore Haand
værkere skal ved Maskinernes Hjælp lære at betrygge ikke
alene deres egen
Eksistens, men og
saa den danske In
dustris.«
Det var den vir
kelige, i enhver Hen
seende gennemfør
te
Haandværkerhøj-
skole,
han heri slog
til Lyd for; men han
anede næppe den
Gang — hans egne
mest brændende Øn
sker ufortalt — i
hvilken
storslaaet
Grad, at det skulde
lykkes for Manden,
der var i Spidsen for
det daglige Arbejde
Blikkenslagermester A.
B
e r b o m
.
at faa gennemført dette. Vel trak denne ogsaa ved Aabnings-
højtideligheden Linierne op for sit Haab og sine Ønsker
for Fremtiden, men man tør dog vistnok alligevel hævde,
at saa stort et Fremsyn har han heller ikke selv troet paa
lod sig realisere i saa kort et Spand al Tid som 25 Aar.
Heller ikke uden Indflydelse paa det videre Arbejde frem
gennem Dagen og Vejen var de Udtalelser, der fra Regerings
magtens Repræsentant — Indenrigsministerens
Side faldt
ved Aabningshøjtideligheden. Han udtalte sin Glæde ved
at have arbejdet for denne gode Sag og ved den velvillige
Forstaaelse, han herfor havde mødt fra Rigsdagens Side.
»Jeg haaber«, føjede han til, at dens »Fremtid er betryg-
get, selv om det skulde blive nødvendigt, at Skolen seneie