45 / 271
46
maatte henvende sig til Rigsdagen om yderligere Penge
bevillinger.«
Naa, ogsaa dette kom jo senere efter Tu r og Orden og
som Udviklingen tog Fart.
At Institutet straks i Starten kom til at ligge saa vel placeret
skyldtes det Faktorernes lykkelige Sammenspil, som her satte
ind, de stiftende Organisationers levende Interesse og kraf-
gennemgaaet hele Skalaen i Haandværkerens trange Uddannel-
sesvilkaar, og som fattig Guldsmedesvend havde gennemlevet
sine Vandreaar i det Fremmede. Mesterstykket paa gamme l
dags Vis gjorde han ogsaa, og for de Penge, dette Arbejde
indbragte ham — han solgte det — et Guldarmbaand —
til Frederik VII for 300 Rd. — begyndte han selvstændig
Virksomhed i København, en Virksomhed, som i Aarenes
Løb voksede op til et stort og betydningsfuldt Omfang, saa
ledes at han — da hans Livsdags Skygger blev lange, og
hans Arbejdsdag var slut, stod som en meget velhavende
Mand. Denne Mand var den første Privatperson, som for
stod, at et pengeligt Offer,
0111
noget Steds, her var paa sin
Plads. Allerede i 1905, da Revægelsen for at oprette et Tek
nologisk Institut tog Fart, modtog Professor
N
y r o p
af ham
Guldvarefabrikant
B
e r n h a r d
H
e r t z
.
tige økonomiske Støtte, Rege
ringens og Rigsdagens Hjælp,
ligesom ogsaa den Hjælp og In
teresse, der fra de mange fag
lige Organisationers Side yde
des. Ogsaa Enkeltmand bar Sten
til Grundvolden, som skulde
lægges. Mange Maskinfirmaer
og andre, der havde Interesse i,
at HaandværkernesKendskab til
Rrugen af Maskiner udvidedes,
bragte Sten til Rygningen; men
særlig bør dog i denne Fo rb in
delse Guldvarefabrikant
R
e r n
-
h a r d
H
e r t z
nævnes, han som
selv tilhørte en gammel Haand-
værkerslægt, som selv havde