97
Instituttet: »I tror da ogsaa, I kan alting — det ender saa-
mænd med, at I ogsaa vil lave Kursus for Skorstensfejere«.
Ja, netop! — Da Udtalelsen faldt, var Planer om en saadan
stærkt paa Trapperne. Instituttets Direktør og Ingeniørerne
B r a n d t
og
F e n g e r
havde sammen med Skorstensfejermester
A. 0 .
M a d s e n
paa en Studierejse stiftet Bekendtskab med
Skorstensfejerfagskoler bl. a. i Miinchen, og Aaret efter i Ok
tober 1914 afholdt Instituttet det første Skorstensfejermester
kursus og begyndte dermed en Virksomhed, der senere re
sulterede i Oprettelsen af Skorstensfejerfagskolen.
Der var rig Vækst i Instituttets Gerning, og ganske tydeligt
stundede en ny større Tid til.
At dens Indledning skulde komme til at falde sammen med
den Tidsperiode, som prægedes af Verdenskrigen, kunde selv
følgelig ingen ane.
Paa et Bestyrelsesmøde i 1912, d. 14. Maj, fremsatte Di
rektør Gregersen første Gang Forslag om en egen Bygning
for Instituttet. Forslaget fik den ugunstigste Modtagelse. Fra
næsten alle Sider ansaas det for umodent og Udslag af alt
for fantasifuldt Fremsyn af Direktøren. Herregud, man havde
jo dog kun 1002 Elever — og havde lige faaet forøget Lo
kalerne betydeligt!
Kun fra een Side ydedes der Forslaget Støtte, men til Gen
gæld ogsaa meget varmt og virkningsfuldt, nemlig fra Direk
tør
M ax B a l l i n .
Det lykkedes ham at vende Stemningen, saa
ledes at Direktøren fik Lov til at arbejde videre med Sagen,
og Besultatet blev, at der d. 7. Oktober samme Aar nedsattes
et Byggeudvalg, bestaaende foruden af Formanden og Di
rektøren, tillige af Direktør Ballin, Fabrikant Guildal, Drifts
bestyrer A. F. Jensen, Bagermester Pitzner og Landstings
mand Stilling. Ingeniør Hempel blev Udvalgets Sekretær.
Udvalgets Opgaver var i første Række at tilvejebringe en
Oversigt over den eventuelle Bygnings Størrelse og Omkost
ningerne ved dens Opførelse. Ved forskellige Forhandlinger
med daværende Borgmester
JENSEN
havde man laaet den
Anskuelse, at Instituttet hos Kommunen kunde opnaa en
Byggegrund i Hambroesgade — omtrent hvor den nuværende
Politigaard ligger — og med denne Grund for Øje udarbejdede




