92
være sin Ophavsmand den ventede Støtte, naar Vanskelig
hederne melder sig senere i det daglige Arbejde.
Her har Haandbogen, skrevet og tilrettelagt
for
Haand-
værkeren, sin Mission.
Det første Skridt blev gjort, da Instituttet i 1910 udgav
Lommebog for Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede og
Gas- og Vandmestre. Denne Bog blev Typen paa mange efter
følgende, og det Arbejde, som man derved havde taget op, er
blevet af en saadan Betydning, at Udgivelsen af disse Bøger,
hvis Forma t og Indhold selvfølgelig har maattet tilpasses efter
den Udvikling, som i Mellemtiden ogsaa kan spores i Haand-
værkernes Evne til at søge Hjælp i den skrevne Vejledning,
nu er udskilt i en særlig Forlagsafdeling paa Instituttet.
Den anden Begivenhed var Overtagelsen i 1909 af Blik
kenslagermester
L e h n e r t s
private Gas- og Vandmesterskole.
Skolen havde Karakteren af en Forberedelsesskole med
Aftenkursus for Aspiranter til den københavnske Gas- og
Vandmestereksamen, og som saadan blev den ogsaa drevet
det forste Aar af Instituttet; men allerede næste Aar føjede
man til Aftenkursuset et Dagkursus, bestemt for Elever fra
Provinsen. Gennem Forhand ling med en Bække af Landets
Købs tadskommune rsamt med »Dansk Købstadforening« søgte
man — og opnaaede i stor Udstrækning, — at Teknologisk In
stituts Gas- og Vandmesterskoles Undervisning og Eksamen
anerkendtes som nødvendig Betingelse for Opnaaelse af Au
torisation i Faget i de paagældende Byer. Til denne Skoles
Tilblivelse og smukke Udvikling er Ingeniør
O t t o B r a n d t s
Navn uløseligt knyttet med Ære.
Den tredje Begivenhed var Grundlæggelsen af Instituttets
Forbindelse med Landbruget gennem Oprettelsen af Kursus
i Maskinbrug for Landmænd.
Det var fra Landbrugets Side, at Ideen fremkom i Slut
ningen af Aaret 1909, og dens Fader var daværende Fo r
pagter
C a r l B i l l e .
Denne havde indset, at den Omstæn
dighed, at Landbruget efterhaanden allerede havde bunde t
store Kapitaler i Maskin- og Motoranskaffelser og i F rem
tiden vilde gøre det i stigende Grad, medførte Nødvendig
heden af, at Landbrugets Mænd — og særlig dets Ungdom —