93 / 271
94
en Undervisning, der krævede megen Plads — Tærskeværker,
Selvbindere og Lokomobiler kan man jo ikke anbringe hvo r
somhelst, og det var man egentlig nødt til at gøre. Under
Halvtag, dannet af Træstillads og Presenninger, men ellers
i fri Luft trods Vinterkulden, maatte man nu og da anbringe
Maskinerne. Senere fik man Husly i Tivoli, — i nogle Træ
bygninger, der om Sommeren anvendtes til Rulleskøjtebane.
Der var Læ mod Nedbør, saa det var et Fremskridt, men
ingenlunde mod Kulde, især naar det faldt i med meget stærk
Frost, som det skete en Feb ruar Maaned, da Undervisningen
begyndte i 18° Kulde. Der skulde ungdommeligt Humør til
fra Læreres og Elevers Side til at føre det igennem i de før
ste Aar, men
C a r l B i l l e
var Manden for at gøre det.
Han mødtes med Direktør Gregersen i Overbevisningen om
Handlingens
Betydning for en Idés Gennemførelse. Hellere
iværksætte en Ting primitivt og med fuld Bevidsthed om de
Mangler, der sikkert vilde vise sig, men ogsaa med ubøjelig
Vilje til efterhaanden at afhjælpe dem, end forsumpe i Al
verdens Overvejelser, under det Løsen blev Kursus i Ma-
sk inbrug for Landmænd iværksat og har udviklet sig under
de langt gunstigere Forhold, der senere og ikke mindst nu
kan bydes dem.
Jægermester
S k o v ,
der ved sin Død efterlod et Legat paa
10000 Kr. til Fremme af Kursusene, efterfulgtes som For-
“
o
mand af Folketingsmand P.
T h . N i e l s e n , i
hvem ikke blot
Kursusene, men gennem dem ogsaa Instituttet vandt en god
og indflydelsesrig Ven, der maaske i højere Grad end nogen
har virket til Forstaaelse af Instituttets Arbejde indenfor Land
brugserhvervet. Ved hans Død 25. Novbr. 1916 blev P roprie
tær V.
J e s p e r s e n
Udvalgets Formand, i hvilken Stilling han
til Gavn for Sagen virker den Dag i Dag. — —
Maskinkursusenes Veraab om bedre Lokaler er kun en Del
af dem, der stadig lød fra hele Instituttets øvrige Virksomhed.
Det var en Opdagelsernes og Erobringens Tidsalder i Insti
tuttets Historie. Opdagelsesrejser for at finde egnede Rum —
mørke Lagerrum, gamle Køkkener, nedlagte Trapperum —
laa de end aldrig saa spredt, ligemeget, blot det var Rum,
der nogenlunde kunde bruges, saa var man straks hos Indu