87 / 271
88
et Forhold, der ved denne Lejlighed ikke noksom bør frem
hæves.
Det var nye Veje at gaa, — ukendte og derfor ogsaa be
tragtet med Mistro af mange, ikke mindst blandt dem, der
beskæftigede sig med Undervisning. Det smagte af »smart
ness« og Amerika og var ikke egnet til at blive anerkendt
som godt Latin paa Bjerget.
I Aviserne averterede man , at nu begyndte Undervis
ningen og — ja, saa maatte Eleverne vel komme — saadan
omtrent ansaas en Skoles Forhold til Pressen at burde
være.
Imod den staar Tankegangen, at skal man naa ud til den
enkelte ’hele Landet over, da maa man søge Samarbejdet
med den Faktor, der raader over Vejene til Hvermands
Hjem — Pressen.
Thi man maa jo heller ikke glemme den Væsensforskel,
der er mellem Instituttets Undervisning og den i Skolerne
for Ungdommen, he runde r ogsaa de tekniske Skoler. De
sidste Steder er Undervisningen et naturligt — tilmed ofte
tvunget Led i Elevernes Uddannelse, medens Instituttet har
sit Klientel blandt de faguddannede Mestre og Svende, alt-
saa blandt dem, der til en vis Grad maatte tænkes at staa
med Følelsen af at
være udlært.
For dem var
en Vækkelse
nødig — og er det den Dag i Dag for mange.
Fra de tidligste Dage af Instituttets Liv knyttedes Fo rb in
delsen med Pressen, paa ganske neutralt Grundlag, i indby r
des Forstaaelse af fælles Interesse i Oplysningens Fremme.
Den danske Presse har, — ganske uanset dybe, politiske
Modsætninger — altid været lydhør overfor Spørgsmaal om
Befolkningens Dygtiggørelse og Oplysning, ikke blot naar
disse havde almen Karakter, og Omtale deraf ganske na tu r
ligt føjede sig ind i Pressens daglige Stof, men i lige saa
høj Grad, naar de havde specielt faglig Karakter. — Pressen
var og er i den Henseende Instituttets gode Hjælper — iv
rig efter at skaffe sin Læsekreds de bedst mulige autentiske
Oplysninger om de Spørgsmaal, som bl. a. Teknikkens Ud
vikling stiller Haandværkeren overfor, — rede ikke blot til
at viderebringe Oplysninger og Vejledninger, men ogsaa til