37 / 112
eksistens væ ret et væ rd ifu ld t elem en t i und erv isn ingen , og en en
quete, som m an lod foretage ved skolens ellers stilfærdige 25-års
ju b ilæ um i 1913 - e n d n u v a r d e r jo in te t a t rå b e h u r ra for - viste,
a t ju s t denn e g ru p p e fag vu rd ered es m eget hø jt a f de tidligere
d im itten d e r. D e t høje niveau i disse fag, som er b ev a re t, illustreres
i d ag ved d en kendsgerning, a t broc.k’ere m ed en rim elig k a rak te r
fritages for eksam en heri ved 1. del a f handelshøjskolens d ip lom
p røver. D enn e fagg rupp e — skal vi kalde dem de fagligt alm en-
d an n en d e fag? - er et sidste, m en kæ rt m inde om d engang , d a m an
følte sig som handelshøjskole. J a , d e r er for resten en d n u ét. I 1910
fik d en n ø g te rn t d ømm end e Ja co b sen sat igennem , a t skolens n avn
skulle være
»Niels Brocks Handelsskole
« for ikke a t vække u b erettig ed e
forestillinger om id e n tite t m ed de egentlige handelshøjskoler, som
i disse å r voksede frem i T y sk land , Sverige og a n d re steder. H erved
h an d led e m an klogt, n å r m an ta g e r i b e tra g tn in g , hvilken over
d åd ig b ru g a f handelshø jsko lenavnet d e r i tred iv e rn e skulle brede
sig til sm å skoler i provinsen m ed handelsek sam en som højeste mål.
M en d e t ovenfor om talte om råd e , hvor m an en d n u h a r en m indelse
om handelshø jsko letankerne ligger i, a t klasserne p å Niels Brocks
H andelsskole bæ rer n av n e t H a , H b osv. D et er fra d en første tid på
N ø rre Vo ld , hvo r de æ resfrygtfuldt betegnedes som højskoleklasser.
H e ra f h ’et.
S to rt set k an m an sige, a t Niels Brocks Handelsskole om kring
1910 havd e fu n d e t sin endelige og lykkelige form , og den tim efor
deling, som d a v a r knæsat, k an ikke forvolde en b ro ck ’er i d ag nogen
større forbavselse. Først i 1920 hk m an en handelsskolelov i D a n
m ark. D en v a r et re su lta t a f a rb e jd e t i en komm ission, hvo r både
H .L . M øller og Ja co b sen havd e sæde, og d en fastslog sim pelthen
Niels Brocks status som n o rm for frem tid ige handelsgym nasier,
hvilket o rd h er høres for første gang. S am tid ig bestem tes de frem
tidige ram m e r for statsunderstø ttelse, d er h id til h av d e hvilet på
et løsere g ru n d lag . I 1927 udkom den første bekendtgørelse om
underv isn ingen p å Niels Brocks H andelsskole, d er i d e t store og
hele officielt i d eta iller fastslog vor læseplan som en no rm for even-
3 4