dømtessom fremmedlegemeri denfriekonkurrence. Man troede jo
paa, at »Normalaaret
1913
«skullegenopstaai fornyet glans, naar
følgerne afkrigenikke længereforkvakledesamfundsforholdene.
Men de unge fra trediverne, somhavde oplevet deflationen i
tyvernes sidstehalvdel, ogsomaatte springe ud i deøkonomisk
sa vanskeligeaar, debøjedehovederneunderdeoffentligeindgreb.
NewDealvestfrahavdegjort indtryk. Ogskulletalenglideindpaa,
at forholdenevel engang igenville blive »normale«, sa erklærede
dedristigt, at noget »normalt«paade felter havdedealdrigkendt.
Kampenfortilværelsenvarhaardog lønningernebeskedne.Maaske
vardehaardekaarenudmærketildprøveføren startpaalivetsbane.
Krigsaarene, besættelsen
og de særerusi aareneefter
1945
præ
gede
40
ernesdekade. Det var svært at samlesigomdet daglige
arbejde. Og man maa beundre, at deunge i den periode over
hovedet formaaedeat samlesigtil udførelsenaf det dagligearbejde
under deublide kaar. Men alt gik trods forskudt undervisnings
tidogandrebesværligheder.
Økonomiundervisning fører oftetil politisk-økonomiske diskus
sioner. I
20
erneog
30
ernevar det let at tændebrandi gemytterne
ogfaa endebat igang. Ofte maatte man bremseop, hvisdebatten
blevfor langstrakt, thi stoffet maattejo gennemgaas trodsdebat. I
desenere aar var det sværerat faa gryden i kog. - Jeg har ofte
tænkt paa, hvadgrunden hertil kunnevære.Var det svigtendepo
litiskinteresse hosdeunge, derjohavdesa meget andet at kæmpe
medunderde stigendekrav, uddannelsenstillede?Ellerskyldesdet
denældrelærersvanskelighed ved at faa kontakt med den yngre
generation?Eller maaskebegedele?— Jegveddet ikke.
Meneetstaarfast. Det har altidværetfornøjeligt at kommemel
lemdeunge. Det har været belærende at faa kendskab til deres
meningerog tanker. Ogdetvaren oplevelseatmødes meddet, man
kalder »aandenfraNielsBrocks Elandelsskole«.
Engammel arbejder sender sasitgamlevirkefelt sintakfor de
svundneaar, sinlykønskningtil
75
aarsdagenog sinebedste ønsker
for en lysog lykkeligfremtid.
76