fører, a t d e t i re alite ten er dem , der tager slæbet med arrangem entet
a f årets samm enkom ster, efterårsballet, julestuen, ofte et p ar mere
seriøse m ø d e r a f faglig a rt og endelig revyen, som i hele ja n u a r
m åned uvægerlig berøver dem al anden rekreation, en større eller
m ind re del a f deres skolearbejde og det meste a f deres søvn. Til
stad ighed fung erer de som mellemmænd mellem deres kamm erater
og skolens ledelse og h a r sjældent et ledigt frikvarter.
Skolens ledelse h a r kun høstet gode erfaringer fra denne form for
sam arb e jd e m ed eleverne. Den føler sig i taknemlighedsgæld til den
lange række a f navne, som i årenes løb også har lettet det daglige
a rb ejd e for den. O g den store skare a f brockere, hvis opgave ved
festerne er indskrænket til at møde op og more sig (hvad de også
er ganske gode til), bø r a f og til sende en venlig tanke til elevrepræ
sen tan tern e .
H vem er så n u tid en s brocker, og hvordan er han ? Niels Brock
forestillede sig jo en skole, »hvor en retskaffen Undervisning kunde
læres for G rosserer og an d re Reelhandels Børn og deres Paarø
rende«. E leverne i d ag repræ senterer alle samfundsklasser og deres
fædre alle m ulige beskæftigelser. Den sociale fordeling adskiller sig
i hv ert fald ikke p å nogen som helst klar måde fra fordelingen i
enhver an d e n højere skole, f. eks. et gymnasium . Dog med det for
behold, a t h and e lsstand en vel nok er lidt stærkere repræsenteret her.
K ønnenes fo rdeling er nu som før meget ulige. Det i flere henseender
så op livende kvindelige elem ent gør sig praktisk talt kun gældende
i studen terk lasserne, de etårige klasser for elever med handels
eksamen og b la n d t de elever, der er uden forudgående praksis.
V o r tids b rocker m å vist i alm indelighed kaldes flittig. Han er
nødt til a t være det. H a n er muligvis ikke helt så alsidigt interesseret
som sin far og farfar, men h an er måske tidligere og mere vågen
overfor sin uddannelse og sine chancer. H an er mere formløs, det
ligger i tiden. T il gengæld er h an som regel en elskværdig og nem
elev. I sam a rb e jd e t mellem de to g rupper, der udgør skolens hver
dag, læ rerne og eleverne, opstår der kun yderst sjældent nogen
alvorlig divergens.
7 3