73 / 112
læ rernes hjæ lp h avd e erhv erv e t p å skolen. D et følgende skal derfor
næ rm est opfattes som en sociologisk k omm en tar.
D et, d er måske først falder i øjnene i d ag ved b e trag tn in g en af
de tid ligere læreres d a ta , er d e t betydelige kon tin g en t a f lærere af
ikke-pædagogisk oprindelse. C en tra la dm in istra tio n e n , domm er
stan d en , ad v o k a tstan d en , hæ ren og gejstligheden såvel som n a tu r
ligvis erhvervslivet h a r gennem tid e rn e y d e t deres skærv til lærer
korpset. O g ing en lund e nogen ringe skærv. D et synes stedse a t have
væ ret standen s ypperste, d e r kny tted e sig til vo r skole, folk, der i
tidens fylde skulle blive d ep artem en tsch efer eller højesteretsdom
m ere (hvis de ikke allerede v a r d et), en enkelt biskop, en minister,
flere ob e rste r og adskillige professorer for blo t a t nævne nogle iøjne
faldende eksempler. D e t v a r n atu rligv is navn lig de økonomiske,
ju rid isk e og p raktiske fag, d e r kald te p å hjæ lpere ud en fo r fagpæda
gogernes kreds. Beim L eh ren le rn t m an , siger G oethe. D et kan efter
sin inderste m en ing gengives om tre n t således p å dan sk : Læ reren i
d e t m indste skal nok få læ rt stoffet. O g hvem ved, om ikke lærer
kredsens m ange senere topfolk (som d et h ed d e r nu) ligesom deres
elever g ru n d lag d e successen p å Niels B rock? E ller forveksler jeg
årsag og v irkn ing ?
H v a d d er dernæ st kan få en til a t studse ved et nøjere studium
a f de tidligere lærere, er de m ange tilfælde a f ko rtv arig tilknytning
til skolen, u n d e rtid e n ganske få, j a h elt ned til et enkelt år. Forkla
rin g en er den , a t fast ansæ ttelse v a r et u k e n d t begreb ved Niels
Brocks Handelsskole ind til et g od t stykke ind i d e tte århund rede,
h v o ra f fulgte, a t underv isn ingen h er ikke b lo t for p rak tikernes, men
også for fagpædagogernes v edkomm ende ofte m å tte blive en bi
beskæftigelse. M en selv om d enne hos m ange m å tte vige, n å r alder
og indsigt lønnede dem m ed større an sv ar og arb e jd sb y rd e i deres
hovederhverv , er d er dog ikke få eksem pler på, a t glæden ved
und erv isn ingen p å Niels Brocks H andelsskole h a r fåe t sådanne
læ rere til a t bevare denn e bibeskæftigelse h elt op i alderdomm en.
D et kunne måske herefter se ud , som om d e t v a r så som så med
læ rernes rolle som skolens blivende elem ent. M en retfærdigvis må
70