HavnetIGrøften

Et at de Steder, hvor Folk først bænker sig, er natur*

ligvis »Grøften«.

Den har i Kraft af gode Traditioner, som der stadig

pietetsfuldt holdes Elævd over, en besnærende, dragende

Evne.

Har man sat sig tilrette ved et af Bordene under de

grønne Træer, mødes man straks af en primitiv Hygges*

følelse, der i sig gemmer et Pust fra »de gode, gamle Da*

ges« mindre forcerede Tidsperiode.

Her, kun nogle faa Skridt fra Vesterbros enerverende

Maskintempo, og centnertunge graa Asfalt, møder man

den grønne Idyl indspundet af Fortidens blide Ro og

Fred.

Fra gammel T id har »Grøften« været et Samlingssted

for Journalister, Skuespillere og andre Kunstnere, og saa*

ledes er det endnu.

For ca. 14 Aar siden stod den kendte Luftskipper Lau*

ritz Johansen

som Vært for »Grøftefolket«. Han var en

kvik og slagfærdig Mand, der navnlig blandt Børn og unge

Mennesker havde talrige Beundrere paa Grund af sine

efter Datidens Forhold dristige Ballonopstigninger.

Han elskede, idet Ballonen steg tilvejrs, at entre op ad

Rebstigen til Gondolen og saaledes staaende svinge sin

Hat og raabe: »Paa Gensyn, mine Venner!«

Naar han vendte hjem fra sine Ballonfarter, modtoges

han i »Grøften« af Venner og Beundrere og om Aftenen

kunde man da altid træffe ham som det glade Midtpunkt

i en talrig Vennekreds, der mest bestod af Skuespillere

og Journalister.

V ed et godt Stykke Smørrebrød og diverse Glas gik det

da løs med muntre Historier og mere eller mindre sand*

færdige Anekdoter til Moro ikke blot for det forsamlede

Selskab, men ogsaa for de omkringsiddende Gæster.

Blandt hans mange Venner var nu afdøde Skuespiller

Oscar Stvibolt,

hvis gode Humør og underfundige Køben*