31 / 275
K om ! Lad os gaa ind i Tivoli
og se, om vi morer os der.
M
ED disse kendte Strofer vil jeg indlede min Bog
og mit Forsøg paa at give et Billede af det Liv, der
rører sig i den kendte gamle, kære Have, og specielt af
det historiske Traktørsted, der i Folkemunde kendes
under Navnet
»G røften «.
Jeg tror at turde sige, at alle Gæster og Funktionærer
har ligget under for den ligefrem magisk dragende Magt,
som Tivoli er i Besiddelse af.
Saasnart Foraaret melder sin livgivende Genkomst igen*
nem Solens spæde Straalebundt og hilst af spinkle Fugle*
røster, der sender Lovsangstoner ud fra nysudsprungne
Træer, allerede da stiger Længslen i os imod de gammel*
kendte Ansigter, som vi maaske ikke har set i den lange,
mørke Vinter, og vi ønsker os den Dag nær, da Tivoli
aabner sin festlige Portal og indlader os til gyldne og
muntre Minders Grosted, gennemrislet af den skæmtsom*
me Tales fyrige Kildespring.
V i føler, at jo ældre vi bliver, desto større er den Til*
trækningskraft »Tivoli« har paa os, og naar vi da omsider
i Maj paany hilses »velkommen« af vore gamle Kendinge
— Portner
Andersen
og Overkontrolør
Olsen
— da lyder
det som et Fællesønske blandt Gæsterne: »G id en god
Sommer maa være os beredt og mange gode Stunder vente
os i den kære, gamle Have!«