HavnetIGrøften

bladet«s nuværende Medarbejder, Journalist

Oscar Peter

sen,

hvis muntre Københavnerreplik gjorde sit til at ved#

ligeholde den altid festlige Tone, som hvilede over Kro#

fars Bord, er ligeledes Navne fra denne Luftskipperpe#

riode, hvor alt var Fred og Fordragelighed, og hvor Livs#

glæden uhæmmet af en Krigs# og Krisetids Knytnæve

kunde udfolde sig frit og storladent; thi den Krig, som

dengang undertiden kunde komme paa Tale, naar en af

dens romantiske Repræsentanter den gamle Kærneka’l

Kaptajn

W e iss

viste sig dernede med sin langt yngre Re#

gimentskammerat — »Ekstrabladet«s nuværende fortræf#

felige Boganmelder m. m.,

Georg Nygaard

— var saa

langt paa Afstand, at dens bitre Minder laa i Glemse#

lens Brønd, hvorimod de faa lyse og muntre ligefrem

ungdommeligt belystes af den næsten hundredaarige

Kæmpe — den næsten sagnagtige Weiss. Røde Kros da#

værende Direktør, Skuespiller, Komiker og Restauratør

Chr. Petersen

var ogsaa en af Luftskipperens gode Ven#

ner, og da Luftskipperen døde var Chr. Petersen den hel#

dige Arvtager af den populære Café.

Chr. Petersen er i sin Handel og Vandel et stille be#

skedent Menneske, men med et dejligt medført Humør,

der bevirker, at Folk aldrig keder sig i hans Selskab.

Han kan fortælle Flistorier og Anekdoter som kun faa,

og selv i Hverdagslivets Travlhed har han Sans for det

komiske.

Jeg erindrer en Dag, da en tilfældig og meget vanske#

lig Gæst kom ind til Hr. Petersen ved Buffeten. Han

vilde gerne have noget at spise, men alt, hvad der blev

foreslaaet ham, faldt ikke i hans Smag.

Omsider siger da Hr. Petersen: »Sig mig, min gode

Herre, hvad er det i Grunden, De ønsker?« »Ja,« svarede

Gæsten, »har De en rigtig fin friskstegt Roastbeef med

Bernaisesauce og pommes sauté?« »Næh ,« svarede Hr.