HavnetIGrøften

bort drager d’Herrer. Bordene staar tomme, men kun for

en lille Stund. Her har Stilheden intet blivende Sted.

Nu lyder en Stemme bag mig: »Goddag, min gamle

Ven , Marcher!« Den Stemme er ikke til at tage Fejl

af, den tilhører »Tivoli«s populære Kapelmester, Prome*

nadeorkestrets dygtige Dirigent

Hjalmar K oefoed .

Hans Mund former ikke Ordene til Bestilling, men

Smilet tilkendegiver, at Manden er den samme som i

Gaar, og at Traktementet skal være, som det sædvanlig*

vis er, nemlig: 1 Skibsøl og

Snaps.

»Goddag, Hjalmar!« . . . . det er Kapelmester

Holck

Stilling,

som ankommer. »Goddag . . . . Goddag!« svarer

Koefoed og fortsætter, »sæt dig ned, du maa jo være

tørstig . . . . vil du nyde een . . . . ja, det vil du vel . . . .

Marcher . . . . M jød !«

Musiker

Peder Pedersen

har i nogen Tid siddet ved et

andet Bord rugende over Dagens Aviser, og da han om*

sider synes at være færdig, folder han den Avis, han

sidst har læst i, sammen og ser sig omkring blandt de

besatte Borde. Peder Pedersen, eller, som han kaldes

mellem Venner — »Jydepeter« — synes at være i Over*

ensstemmelse med det gamle Ord: »at det ikke er godt

for Mennesket at være ene«; thi nu styrer han sin Gang

mod det i Øjeblikket værende »musikalske Hjørne«, og

snart gaar Talen lystigt blandt Byens kendte tre Spille*

mænd, hvorfra Latterudbrud, sat ud for et helt Orkester,

stiger frem blandt de duvende Træer og hurtigt kalder

flere Gæster til.

»Det er dejligt at sidde her mellem glade og gemytlige

Mennesker,« siger nu afdøde Kammerraad

Mathiesen,

»man glemmer baade G igt og anden Plage her i dette

grønne Skjul.« ------------ »Bare den »gamle Forbryder« vilde

sørge for os,« falder

Poul Welander

ind.

Jeg ved, hvem der sigtes til og siger »Ja, naar De har

Raad til det, skal jeg nok være der!« . . . . »Skrub af!«