HavnetIGrøften

maa have »kongelige« Vaner. Forøvrigt sidder der flere

af denne Kategori af Gæster hernede; thi jeg faar nu Ø je

paa et Bord, hvoromkring kgl. Kammersangerinde

Ellen

Beck,

Operasangerinde

Inge Thorsen

Else Brems

samt

sidstnævntes Fader, Koncertsanger

Anders Brems,

har

sat sig.

Da jeg vender tilbage til førstnævnte Bord med Veri

dens eller var det maaske Værtens bedste 01, ser jeg, at

Forfatteren

Orla Ramsøe

er kommet til, og jeg hører ham

sige: »Undskyld, at det varede lidt, før jeg kom, men jeg

blev standset herhenne ved et af Bordene af

Victor Schiø

ler

og Kapelmester

Tuxen.«

Jeg har ikke selv endnu bemærket, at de nævnte Her#

rer er kommet, og skynder mig nu ud for at være d’Her<

rer til Tjeneste, og rigtigt — derhenne sidder Operaens

tidligere Chef sammen med Tuxen.

Mens jeg serverer for dem, hører jeg, hvor stærkt op<

taget de er af, at drøfte Tuxens forestaaende Eksperb

ment med et 25 Mands Jazzband, som han skal dirigere

i »Tivoli«s Koncertsal.

»Goddag! . . . . Goddag!« Det er »Tivoli«s kendte og

afholdte Inspektør, der, idet han hurtigt bevæger sig af*

sted paa sin Inspektionstur, hilser paa de mange Ven*

ner, som han har vundet sig herinde under sin Gerning.

Det skorter ikke paa Invitationer til den populære Mand,

men

Eriksens

Princip er dette: Først Arbejdet og siden

Fornøjelserne.

Idet han gaar mig forbi, siger han: »Det er morsomt

at se, det er jo næsten hele den samlede københavnske

Presse, der har fundet en Oase her i »Grøften«.

»Ja,« svarer jeg — hvem er her i Grunden i Øjeblikket?

Jo, der er Redaktør

N . P. Jensen

fra det Radikale Ven*

stres Korrespondancebureau samt Redaktørerne

Reckem

dorff, Dines Pedersen, W essel, Jean Petersen

Tippe

Lumbye

fra »SociabDemokraten«,

Steen Christensen, Forn

;