HavnetIGrøften

T o Borde sættes sammen, og omkring dette bænker de

nævnte Herrer sig, sammen med deres respektive Hus

struer, og jeg iler til med et Kaffebords pyntelige Flasker.

»Bare væk med Maaleglassene,« siger Hr.

1. P. Jensen,

»jeg tror en vis Mand plager dig. Skænk du bare op i

Svingpokalen. I Dag fester vi nemlig.«

»Sig mig, hvem er den lille Herre, som sidder sammen

med Folkesangeren?«

Jeg vender mig om og faar Ø je paa den gamle, hvide

og af alle saa afholdte

Peter Jensen

— »Folkesangeren«.

»Jo, det er Danmarks mindste Komiker, han gaar under

Navnet »Lille Harry«, men hans egentlige Navn er

Harry

Hedenvall.

Han har optraadt overalt i Danmark og i

Norge, Sverige og Finland.

»V il du se mit sidste Værk.« Det er Kunstmaleren

Carl L. Nielsen,

der kommer og viser mig et Maleri af

Slagtermester

Zingenbergs

Søn til Hest.

»Du skal vel have din sædvanlige Kaffe,« siger jeg. —

»Næ , Tak, jeg har travlt, jeg skal hjem og male kgl.

Skuespiller

Holger Reenberg,

ja baade ham og hans Søn

forresten. Nu vil jeg haabe, de bliver gode.«

»Det er der vist ingen Tvivl om, de Malerier, jeg har

set, du har udført, har da alle haft en udmærket Pors

trætlighed . . . . G iv mig lige Navnene paa de forskellige.«

. . . . »Dem kan jeg sgu’ ikke huske allesammen, men jeg

kan nævne dig nogle Navne:

Emil Helsengreen, Rasmus

Christiansen,

Direktør

Wunsch,

Forfatteren

Carl V . Jern

sen,

Folkesangeren

Peter Jensen, Chr. Petersens

Hustru,

Pjerrot Pedersen

. . . . naa, men nu maa jeg afsted, Farvel*

Farvel!«

— Inde i Restaurationen sidder den kendte By? og Per*

sonalhistoriker

Carl C. Christensen

og straaler lykkeligt

over hele Ansigtet trods Krigstidens mørke Skygge, Krise*

tiden.

Han har lige nydt en Bøfkarbonade, som jeg paa hans