HavnetIGrøften

virkelig, da Fabrikant Nordsig paany bestiller 2 Sjusser,

og de kommer, enes de om at tage dem.

»Skaal! Lad os nyde Whiskyen, saa længe vi har den;

det er jo ikke godt at vide, hvorlænge vi faar Lov at købe

den hjem,« siger en af d ’Herre r med en Stemme, der ly*

der helt elegisk, men jeg trøster dem med, at det sjæl«

dent gaar saa galt, som P ræsten prædiker.

»Samhandelen med England bliver sikkert ikke af

brudt,« siger jeg, »thi ingen af Landene er interesseret i

andet end Handelssamkvem . . . . næh, tro mig, mine Her«

rer . . . . Englænderne vil saamænd stadig forlange »danish

butter« og til Gengæld vil Danmark i Almindelighed og

»Grøften« i Særdeleshed sørge for »english whisky«.«

»Deres T ro er stærk!«

»Ja, som en af »Grøftens Sjusser,« replicerer jeg og

forsvinder for at tage mig af et Selskab af Manegens

livsglade Børn, der nu efter endt Forestilling i Cirkus

Schumann, næsten traditionstro opsøger en Plads i »Tb

voli«s hyggelige Hjørne.

»Guten Tag, Herr Ober . . . . Wie geht’s?«

»Danke schön . . . . sehr gut . . . . nehmen Sie Platz,

meine Herren.«

Det er de tre Brødre

Bronnet

— Verdensklovnerne —,

som hurtigt har fundet sig hjemme hernede og som nu

sammen med to andre Artister slaar sig ned og forlanger:

»5 dänische Aquaviten.«

Hurtig er Samtalen i Gang, og den gamle T jen e r Basse*

dow taler Tysk, saa han næppe ved, hvor gammel han er.

Bronnet siger: »Her er stille i Aften, er det Vejret, der

er Skyld i det, eller er Gæsterne ved at uddø?«

»Næh,« siger Bassedow, »Vorherre har jo nok taget

nogle, og det kan hænde, at Politiet har taget Resten.« En

mægtig Latter lyder efter disse Visdomsord, men alle er

dog enige om, at »Grøften«s Gæ ster hører til den Kate*

gori, som Vorherre og ikke Politiet tager til sig.