HavnetIGrøften

»Vi vil gerne have lidt Smørrebrød.«

»Med Fornøjelse,« siger jeg og gør et Bord klar til den

af alle Københavnere forgudede

Marguerite V iby,

som

sammen med Manden, Skuespiller og Direk tø r

Emanuel

Gregers

i et ko rt N u vil nyde Tilværelsen i Ro og Fred

før Pligterne paany binder dem til Apollotcatret, hvor

A rbejde og Flumør gaar op i en skøn Enhed.

»Saa staar vi op!«

»Er der nogen der skal til Lægen?« svarer jeg og ven*

der mig mod den Mand, hvorfra Raabet lød,

Wallini,

som

er en »af de fire ved Flygelet«, de, der altid henriver Folk

til Begejstring.

»Goddag, du gamle Dreng!« fortsæ tter Wallini og gi=

ver mig et hjerteligt Haandtryk, »kan jeg faa 1 Krus 01.«

»Det kan du tro .. og det omgaaende .. raske Folk

gør altid Lykke i Verden.«

»Har der væ ret nogle af de gamle Drenge hernede?«

»Om der h a r .. det kan du t r o . . og de kommer snart igen.

»Hvem har væ ret her i Dag?«

Poul Welander, Bodi,

Fabrikant

Dehlsen,

Blikkensla*

germestrene

Bisted

Lundstrøm, PjerrotzPeder, Lunds

green

og . . . hvad er det han hedder . . . Formanden for

Brobygningsarbejderne i Danmark .. jo ..

Petersen.«

»Goddag .. ja her er jeg igen.« Det er forhenværende

Bo rgerrepræsentant

P. Mikkelsen,

som paa sin egen stille

Maade kommer og bestiller sig en Sjus. Han er en hyg*

gelig og interessant Mand at tale med, og det er morsomt

at høre ham berette om Socialismens Kampe og Sejre og

om de første vanskelige Aar, hvor alt næsten syntes

haabløst for Ideens Pionerer. Flan selv var i sine unge

Aar Kusk og blev som saadan Gen stand for de økono*

miske Forfølgelser, som rettedes mod dem, der aabent

tog Del i A rbejde t for Socialismen. »Jo, det var drøje

Aar dengang,« siger han, naar vi drøfter det Emne, »men

det Arbejde, der blev udført, har dog ikke væ ret forgas*