HavnetIGrøften

ves. Jeg og de mange med mig, som Gang paa Gang,

ganske vist næsten altid under høflige Former, blev ah

skediget paa Grund af vor politiske Indstilling, har dog

set Frugterne af vort Virke i den stærke Fremgang, som

har fulgt Partiet. Jeg skulde uskadeliggøres ved, at man

nægtede mig Arbejde, men Ideen var sund, og derfor

sejrede den, og jeg opnaaede at blive Borgerrepræsen#

tant. Jeg var glad den Dag .. ikke forfængelig glad ..

men glad, fordi jeg heri saa et Bevis for Lyssindets og den

lyse Tro s Berettigelse.«

»Pyh .. hvor er det varmt i Dag .. lad mig faa en is*

kold Tuborg, men kold maa den endelig være.« Det er

Cirkus#

Møller,

ogsaa kaldet »Gøglernes Skræk« eller

»Dødsrytteren«. Den sidste Titel erhvervede han sig ef#

ter at have kø rt looping the loop paa Motorcycle.

Verdenstenoren

Hislop

er nu kommet til København og

sammen med Kontorchef

Rydberg

kommer han fra »Ti#

voli«s Kontor, og jeg hører dem drøfte Flislops nærfor#

staaende Op træden i »Tivoli«s Koncertsal.

»Hvem er dog det, der skal spise her, siden De deko#

rerer Bordet saa fint?« spørger Fru

Holck Stilling,

der

lige er kommet hjem fra en Koncerttourne i Sverrig.

»Det er den saakaldte »Firkant«. Den bestaar af Re#

stauratør

Peter Henriksen

fra »Korups Have«, Slagterme#

ster

Schmidt

fra St. Kongensgade, Overbetjent

Vørsing

fra Frederiksberg Opdagelsespoliti og »Grøften«s Væ rt

Chr. Petersen.

De mødes hver Tirsdag paa Badeanstal##

ten »København«, og saa skiftes de til at spise Middag

hos hverandre. Saaledes gaar hver Tirsdag for de Herrer

hele Aaret rundt.«

»Goddag, Marcher! Hvordan gaar det?«

»Altid godt, He rr

Carlsen,«

svarer jeg den spørgende

med en let Omskrivning af den paagældendes nom de

guerre. Det er nemlig Direktøren for »Røde Kro«

Carl

Carlsen,

der har indfundet sig.