HavnetIGrøften

Snart opfyldes Herr Bentzens hede Ønsker, og Farm*

lien kaster sig energisk over det Væ ld af godt og udsøgt

Smørrebrød, som pryde r Bordet. Kaffen med den tradi*

tionelle »Cordial Medoc« bo rtjage r den af F rokosten op*

staaede sædvanlige Døsighed, og livsfrisk kan H e rr Bent*

zen da omsider udbryde: »Marcher, maa jeg saa faa en

af Forretningens bekend te Sjusser, saa jeg ret føler mig

hjemme. Det er dog alligevel her det foregaar.«

»Telefon til Flerr Redaktø r

Martin Nørgaard,

»Ekstra*

bladet«,« siger »Grøften«s gamle Overbuffist

Vontelius,

der i 30 Aar har passet Buffeten hernede og i den Tid

vundet sig utallige Venner blandt Gæ ste r og Personale.

Jeg kalder paa Redaktøren, der sammen med sin Frue

lige har faaet serveret 2 halve Hummere.

»Det var ovre fra Bladet,« siger han, da han kommer

ud fra Telefonboxen, »saa jeg kommer til hurtigt at faa

slugt Skalddyret.«

»Det var da kedeligt, at De skal jage saadan,« siger

jeg, men Herr Nø rg aa rd svarer: »Naa, hvad .. . man skal

jo være glad, at man i det hele taget har Pligter at vare*

tage.«

Idet Herr Nø rg aard forlader »Grøften«s Territorium

med en Fart, der er paa højeste Gear, er han næsten ved

at vælte en Kollega, der ligesom han selv altid har travlt.

Den paagældende er Herr

Fornjotur

fra »Aftenbladet«,

en Mand, der helt har helliget sig sin Opgave som Jour*

nalist, og som er sit Blad til stor Ny tte , da han er over*

ladet med Energi. Herr Fornjotur er trods sin T ravlhed

altid et stort, straalende Smil, og har altid et venligt Svar

til alle de Mennesker, som henvender sig til ham. De to

Herrer veksler et Par Ord sammen, og da He rr Fornjotur

bænker sig i »Grøften«, staar Sjussen allerede paa Bordet,

og fem Minutter efter er han ude for at skaffe Nyhed e r til

Bladet.

»Hov, Du lille, har Du T id?« De t slaar ned i mig, at