HavnetIGrøften

efter er en livlig Samtale i Gang mellem de to velkendte

Pressemænd, en Samtale, der omsider brydes, da Herr

Fribert bemærker, at han maa afsted for at kunne naa

en Teaterpremiere. Da han er ved at tage Afsked, arri?

verer en tredie af »Ekstrabladet«s Medarbejdere, nemlig

Redaktø r

Oscar Petersen,

og da han efter at have udtalt

sin Forundring over Friberts hastige Afrejse, erfarer Grun?

den, siger han: »Ja, gaa du kun bort og spid alle Thalias

Talen ter paa din elskværdige Pen, saa fortsætter jeg Ba?

chusmødet med vor gamle Ven Georg endnu et Stykke

Tid.«

»Vær hilset i de løvrige Haller!« udslynger jeg patetisk

mod den sortlokkede Digter

Arnold Hending,

der sam?

men med sin litterære Tvillingbroder Forfatteren

Carl V.

Jensen

langsomt og husvant skrider mod et ledigt Bord

lige ud for Buffeten.

»Goddag, Goddag, min kære .. 01 skal det vist være.«

siger Hending, mens Carl V. — Tvillingbroderens popu?

lære Kaldenavn — kaster sig over en Avis, jeg rækker

ham, og hvori der er en Anmeldelse af hans sidste Digt?

samling. »Nedskæring velsagtens,« siger han skeptisk og

fortsætter, idet han venligt hilsende nikker til førstnævnte

Journalistbord: »Ja, Kritikerne skærer aabenbart kun Bø?

gerne op for bagefter at kunne skære dem ned.«

Mange og forskellige er de Udtryk, som de iderige Gæ?

ster anvender, naar de bestiller den mest gængse Drik

hernede — det gode, danske 01.

Selv en Tjener, der er ny i »Grøften«, vil hurtigt vænne

sig til Raabet paa »en Kop« — »en Tallerken« eller »en

Grøftekedel«, men jeg maa tilstaa, at jeg blev en Kende

chokeret, da jeg pludselig fra Carl V. Jensen hører Raa?

bet: »Naa, skal du ha’ dit 01?Anker!«

Hvem er dog det, der skal have en saa stor Dosis? —

Ha r vi mon 01 nok, saafremt der kommer flere af den

Slags Forbrugere?