HavnetIGrøften

N a a r du ned i »Grøften« gaar,

jeg rede straks med Øllet staar.

Tag her — Æ rbødig st mine Hilsner,

og fugt Talen te t med en Pilsner.

Min kære Marcher — Pilsnerøllet

er kun bestemt for Digterføllet,

nej, giv mig Styrkedrik, som smager

og ræk mig hid en rigtig »Lager«.

Denne Dialog — et flygtigt Situationsbillede — har ikke

Reelværdi, men er kun et Fantasifoster, skabt af en øje«

blikkelig T rang til at rime, og »Grøften«s Væ rt vil sikkert

tilgive mig, at jeg har beny ttet en af hans Servietter til at

kradse dette Indfald ned paa, da jeg allerede paa lang Af*

stand saa den gennem Presse og Radio saa kendte For*

fatter

Viggo Barfoed,

hvis Pseudonym — Ærbød ig st —

er kend t og ska tte t i selv den fjerneste Afkrog af Lan*

det, stile ned mod »Grøften«.

Kort efter at have sat sig tilrette, og jeg, gørende Vold

paa mig selv for ikke at sprutte ud med mit lyriske Ind*

fald, har serveret det obligate Krus 01 for dette Menne*

ske, hvis venlige og aldrig ondsindede Satire virker lige

saa forfriskende paa Læseren, som Forfatterens Væsen

paa de Mennesker, han kommer i Berøring med, indfin*

der den kendte Globetrotter, Forfatter og Journalist

Helge

Bangsted

sig, og »Ærbødigst«, der ikke vil nøjes med at

følge med i den »hjemlige Andedam«, faar ført Samtalen

ind paa de Baner, hvor han kan høste Belæring af den

vidtberejstes Oplevelser — snart bland t Grøn lands Eski*

moer, som Bangsted har færdedes iblandt dels sammen

med

Knud Rasmussen

og dels paa Flyvertogt med den

svenske Flyver

Ahvensberg,

og snart bland t andre Natur*

folk og forsaavidt ogsaa fra civiliserede Nationer, hvis

særprægede Mentalitet og specielle Kultur, han som den