HavnetIGrøften

store Kunstner — det stille, altid venlige og elskværdige

Menneske — Frederik Jensen — forsvinder.

Tiden — A rbejdet — Pligterne tillader ham aldrig at

dvæle.

det

maaske G runden til hans evige Ungdom?

»Hvad er det for glade Barnestemmer, der lyder inde fra

»Kahytten«?« spørger Te a te rd irek tø r

Arno ld Jensen

fra

»Korups Have«.

»Det er de smaa Balletdamer fra Pantomimen, der under

Anførsel af den 8*aarige

Mogens Dane Jensen,

kend t fra

»Casino« og »National*Scala«, hvor han gaar under Nav?

net »NationakScalas Reumert« har danset ved »Aftenbla*

det«s Feriefest, og nu drikker Chokolade efter Anstren*

gelserne.

Den kendte tidligere Tea terd irek tø r

Vogelius,

der nu

er Drivfjederen i det nye Bygningskompleks — »Ungkarle*

huset« — som opføres overfor Restaurant »Lodberg«, spor*

ger mig, om jeg kan faa den lille prægtige Sanger til at

give et Nummer, og da der bliver lovet en Omgang Ci*

tronvand, lader han sig overtale og en herlig ren Bårne*

røst klinger nu ud i Rummet, og alle er enige om at til*

dele den lille Mogens Ros for hans Præstation, og Ejere

af Grammofoner faar travlt med at opnotere de forskel*

lige Plader han har indsunget.

Det lille Selskab b ryder op og Aftenbladets kendte

Redaktø rer

Bærentzen

Rasmussen

— alias Jens Ham*

mer — smiler begge glade og tilfredse ved Tanken om den

Glæde de har haft Lejlighed til at berede de Tusinder af '

Børn, og da disse er forsamlede foran Pantomimen, hø*

rer jeg de He rrer sige: »Det er dog en Fornøjelse at se,

hvor pæne og rene alle Børn er trods de daarlige Tider.«

»Har De T id til at tilse os?« spørger Antikvitetshand*

ler

Lembke,

der sammen med Forfatteren

Gustav Bauditz

passerer mig.

»Vi appellerer til Gambrinus,« fortsætter Herr Bauditz.