HavnetIGrøften

»Det er klogt,« svarer jeg, og et Øjeblik efter har jeg

bragt et Par Krus 01, som de Herrer kan ofre til Ølguden.

Gennem »Kahytten«s Vinduer ser jeg de Herrer Di?

rektor

A rne Petersen, Victor L emkow

Monterossi

kom?

me vandrende ned mod »Grøften«, bestandigt smilende

besvarende de mange Hilsener, som rettes imod dem.

»Lad mig faa lidt Rejer og et Glas 01,« siger Monte?

rossi, »jeg kommer lige straks tilbage, jeg skal blot over

for at se til min Film. I Aften skal der igen slaas en Ar?

tikel fast i Københavnernes Bevidsthed ved Hjælp af

Filmsreklamen paa Pantomimeteatret.«

Da Monterossi lidt senere kommer tilbage, hører jeg

Teaterdirek tør

Arnold Petersen

synge ham imøde, benyt?

tende sig af de skønne Toner fra Ouverturen til »Elverhøj«.

Monterossi indtager en Usurpators Stilling, mens Teater?

direktørens Røst fylder »Kahytten« og de kendte Ord faar

Foredragets dybe Understregning:

Reklamens Magt er underfuld,

vis dig mod den ej trodsig,

du kan faa Posen fuld af Guld,

gaa blot til Monterossi.

»Marcher, stik mig en Hank,« raaber det kendte

Tivoli

bud Lauritzen,

»men skynd dig, jeg skal op med Ballonen

»Danmark«.

»Naa, Du skal altsaa føle dig hævet over dine Med?

mennesker.«

»Ja, det har jeg prøvet nogle Gange før, og det er

herligt.«

i j i U : ; 7

Denne Samtale er bleven fulgt af forhenværende

Birke

fuldmægtig Carstensens N evø ,

der nu bryder ind: »Naa,

Hr. Lauritzen, maa De nu ogsaa høre paa Marchers Aand?

r i g h e d e r ja, han er en sød Dreng, at høre paa. Han

kunde forresten godt trænge til at hæve sig en Smule, men

det lærer han saamænd aldrig.«