HavnetIGrøften

»Telefon til

Redaktør Finn Hoffmann,«

raabes der inde

fra Buffeten, og jeg kalder, men forgæves, og da jeg til

Buffeten svarer: »Er her ikke,« siger man: »Den Herre

skal være her, De maa finde ham.«

»Ja, find Hoffmann . . . . det er godt nok . . . . men hvor

skal jeg finde ham.«

»Marcher lader ingen Chance gaa fra sig, naar det gæk

der en Vittighed,« siger

Forretningsbestyrer Petersen

fra

»De Forenede Jernstøberier.«

»Næh,« svarer jeg, »jeg følger den samme Trafik, som

det Firma, De arbejder ved, nemlig at støbe, mens Jernet

er varmt.«

Forretningsbestyreren ryster paa Hovedet og bestiller

sig et ny t Krus 01.

I det samme kommer den efterspurgte Redaktør sam*

men med sin nydelige Frue, den charmerende, nordisk

lyse Operettesangerinde

Sophie Finn Floffmann,

og jeg

rehabiliteres.

Jeg fortæller dem Historien om Telefonopringningen,

og medens de begge synes at more sig over den opstaaede

Situation og de af denne affødte Vittigheder, forklarer de,

at de skulde have været her en halv Time tidligere, men

at de var blevet forsinket, og lidt uroligt spørger de mig,

Skuespillerinden Anne^Mari Berg

har været her. Da

jeg svarer benægtende, gaar Hr.

Finn Hoffmann,

efter

at have bestilt Kaffe, til Telefonen, medens Fruen tager

Plads badende sig i den gyldne Strøm af Sol, som i samme

Øjeblik vælder ned over »Grøften«s fuldt besatte Borde,

og lidt senere arriverer den lille, norske Sangfugl, som

Københavnerne forlængst har annekteret. Hun er i Selskab

med den kendte Musikdirektør fra Lodberg, Hr.

Richard

Johansen,

Danmarks yngste Musikdirektør.

En Familie med en 3—4 Børn har i nogen Tid spejdet

efter et ledigt Bord, men da et saadant ikke er at finde,

kommer Familiefaderen hen til mig og spørger, om han