HavnetIGrøften

til ligefrem at trække Folks Indre frem i fuld Belysning,

saaledes at Tegningerne bliver personlighedsprægede.«

»Goddaw, du gamle Dreng,« det er Skuespiller

Kaj

Z inn

— »Amagers Frederik Jensen« —, der straalende

omkap med Solen, trivelig og velbehagelig triller ned paa

et Stolesæde.

»Stik mig en Hank, du gamle Fangevogter . . . . det er

jo saadan det kendte »Grøftekor« under »Kryds og Tværs*

professor« Bodi’s Anførsel tilraaber dig . . . . har du set,

hvem der ven ter dig, derovre i H jø rn e t . . . . han sidder,

som om han var faldet ned fra Himlen.«

Jeg selv bliver som himmelfalden, da jeg opdager Fly*

verlø jtnanten

John. Foltmann

og faar Flyvegriller, hvilket

ytre r sig hos mig paa den Maade, at jeg med Serviet,

Notesbog og Ølkrus sæ tte r mig paa den vingede Gan?

ger — Pegasus kaldet — og iler mod Foltmann, idet jeg

siger:

»Hastig, som fløj jeg paa lette Vinger,

skummende 01 Hr. Foltmann jeg bringer.«

Min sfæriske Flugt er dog kun af ringe Varighed;

thi min Stilling i »Grøften«, der vel er mere jordbunden,

end den Hr. Foltmann har indtaget, tvinger mig til at

have begge Benene paa Jorden og Tanken henvendt paa

de Mennesker, som færdes her, hvorfor jeg, da en ny Gæ st

har indfundet sig, hurtig maa være rede til at lytte til den*

nes Ønsker, og den nye Gæst, Kunstmaleren

Saltoft,

ud*

trykker Øn ske t om en Wh isky og Soda.

Han spørger mig, om der i Dag har væ re t nogen at

hans Bekendte, og da jeg meddeler ham, at

Carl Muusz

mann

O tto C.

har aflagt »Grøften« Visit, siger han:

»Ja, saa kan jeg da ikke vente at træffe dem hernede i

Dag, men der kommer — kan hænde andre — ellers gør

det heller ingen Ting; thi hernede kan man godt holde

ud at sidde alene nydende sin Sjus og nydende Livet,