HavnetIGrøften

Jean Hersholt —

William Gerners Gudsøn

— Danmarks

Gesand t i Hollywood, har naaet en Position indenfor

Filmens Verden. Talent og enerverende Slid har været

Betalingen, og saa var Resultatet vel ikke blevet saa straa*

lende, som Tilfældet er, om ikke Kunstneren ogsaa var

en Personlighed.

— »Skal T jenerne selv have Mad med?« siger en Stems

me bag mig, da jeg fra »Tivoli«s Hovedindgang efter

Mellemtimer paany vandrer ned for at virke.

Jeg vender mig, ikke for at se, hvem den talende er,

thi den Stemme vil jeg og tusinde andre altid kunne

identificere som Improvisatoren

Louis Halberstadts,

men

jeg maa jo vende mig for at hilse paa den desorienteres

de, som forveksler min kostbare Kodak med en Mads

æske. Jeg opdager derved, at Halberstadt, Solistforbuns

dets utrættelige Kasserer ikke optræder som Solist, men

i Dag er en Del af en Trio, idet hans Frue og kgl. Kams

mersanger

Peter Cornelius

er Medspillende, og snart aabs

ner Scenen — »Grøften« — sig for deres Spil, i hvilket

jeg ko rt efter optræder som »Statist«, sørgende for alt

til et stiligt Kaffebord.

»Til Lykke med Jubelaaret!« hører jeg en Herre tils

raabe den runde og joviale Improvisator og ser nu den

tidligere Operettehelt, nu Inspektør hos »Adlon«, Hr.

Otto Detlefsen,

række Haanden frem mod Hr. IJalbers

stadt, der, idet han rejser sig, siger:

Til Lykke her — og til Lykke der,

hvad mener I Godtfolk med Snakken.

Først 1. Juni er »Mærkedag«,

gem Hyldesten kun . . . . og Viraken.

Hastig iler en Herre forbi mig og raaber i Farten:

»Maa jeg faa et Krus 01 . . . . Marcher.«