HavnetIGrøften

det, naar den hører min Mening om Tingene,« siger en

af »Grøfternes Gæ ste r til mig, »men kan De huske William

Gerner og hele den Periode . . . . ja, det kan De vel

nok . . . . synes De ikke, der var mere Mening i »Halløjet«

den Gang?«

»Jo . . . . det vil sige . . . . inderst inde mener jeg det,

. . . . men saa forklarer jeg mig selv, at denne Opfattelse

vist kun skyldes, at det hele tager sig bedre ud paa A h

stand . . . . for ogsaa nu ser man da Ting, som baade

morer og interesserer.«

»Saa, mener De det . . . . næh, den Funkistid, vi er inde

i, er Smagløshed og Resultat af aandelig Uformuenhed

. . . . det er Funkis, Funkis og atter Funkis . . . . Forvir*

rende og ulæselige Reklameplakater . . . . Digte, der frækt

mangler baade Rim og Rytme . . . . Kompositioner uden

Melodi . . . . alt er haabløst . . . . Finder Teatrene i Ud*

landet en god Melodi, ødelægges den straks af en daar*

lig Tekst, og god Tekst molesteres af daarlig Musik.

Ideerne er hasarderede, sensationsprægede og uden Bund

i Folkeligheden . . . . og det er Synd . . . . Synd for Teatre*

ne, at Kokkene gaar fejl af hverandre og tilbereder daar*

lig, ufordøjelig Mad . . . . Forstaa mig, jeg tænker her

navnlig paa Revyteatrene.«

»Da tror jeg, det, trods Tiderne, gaar helt godt rundt

omkring.«

»Saa, tror De det . . . . Nørrebro maatte da lukke og

indstudere noget nyt.«

»Ja*men, det tjener da kun til Æ re for Osvald Hel*

muth, at han som en Napoleon sagde: »Slaget er tabt,

men der er Tid til at vinde et nyt.« Han sejrede da ogsaa

i anden Omgang . . . . og derhenne sidder en Herre, som

da ogsaa kan pynte sig med Sejrens Palmer.«

»Saa, hvem er det?«

»Det er

Carl Viggo Meincke,

som i Vinter fik drevet

Tea tret i Allégade 13 godt i Vejret, efter at dette i lang