HavnetIGrøften

fortræffelige Medarbejdere, Tegneren

BillmanmPetersen

og Redaktionssekretær

Per Barfoed,

bedst kendt under

Pseudonymet —

Bror Mika

—, som har slaaet sig ned ved

et Bord, og BillmanmPetersen har allerede Tegneblok

fremme og er midt i Udkastet til en af de Tegninger, som

dagligt følger Bror Mikas satirisk betonede og godmodigt;

skæmtsomme Vers, der nyder samme store Popularitet

som Broderens —

Ærbødigst

— folkeyndede »Dagens

Vers«.

De serverede Drinks gør ikke T jeneste som inspirerens

de Kraft, thi jeg bemærker, at først da Resultatet fore*

ligger og synes tilfredsstillende, kaster de to Herrer sig

over de fyldte Glas, og Talen gaar, mens nye Ideer fødes.

Emil Helsengreen

toner nu frem i Horisonten og styrer

kæmpemæssig, stæ rk og bred direkte imod Buffeten, hvor

jeg i Øjeblikket er i Færd med at afgive et Par Bestik

iinger.

»Goddag, Marcher, er Christian Petersen hjemme?«

spørger han, og da jeg maa svare benægtende, føjer han

til »det er da osse som Fanden, jeg er sku altid uheldig ..

hvornaar kan jeg da træffe ham?«

Jeg er saa heldig at kunne berolige ham, ved at med*

dele, at vi straks venter Restauratøren, hvorefter han tas

ger Plads og bestiller 1 Krus 01, idet han siger: »Men

lad mig vide, naar han er kommet, for jeg vil kraftknuses

mig hilse paa den gamle Dreng.«

Aldrig saa snart har jeg faaet sat Øllet paa Bordet, før

»Grøften«s Væ rt dukker frem, og i hans Kølvand følger

Skuespillerbrødrene

Henrik

Peter Malberg

sammen med

Skuespilleren

Rasmus Christiansen,

og Helsengreens en*

lige Tilværelse afløses af et fornøjeligt Samvær med disse

Herrer, af hvilke dog Christian Petersen hastigt gør sig

rede til at forsvinde under Helsengreens kraftige Protest.

»Nej, nej .. bliv nu her,« siger han, »nu har jeg krafts

knuse mig løbet forgæves efter dig, jeg ved ikke, hvor