HavnetIGrøften

»Goddag, Anders,« udbryder Doktoren, »ja, her har du

os morgenfriske og duelige, men gruelig tørstige. Vi har

været i russisk Bad paa Badeanstalten »København« og

henvendt til mig fortsæ tter han, »01! .. 01! .. og atter

01, skreg den ulykkelige .. giv os at drikke! Det Bad

kan vel nok fremkalde tørre Pletter paa en i Forvejen

tørstig Sjæl.«

Djuvhuus,

den eneste færøiske Forfatter som er fast bo*

siddende i Byen, indfinder sig i det Øjeblik, jeg kommer

med det ufejlbarlige Middel til Lindring af de Herrers

Lidelser, og da jeg sæ tter Øllet paa Bordet, siger han paa*

taget klynkende: »Aa, Marcher, vil De ikke ogsaa række

mig en Hank!«

Inde fra Restaurationen, som Gæsterne forresten ogsaa

kalder »Kahytten«, lyder i det samme Raabet: »To Sjus#

ser!«

Jeg kigger indenfor og ser, at det er Restauratør

Orla

Bock,

der har indfundet sig sammen med Statsministerens

gode Ven Vognmand

Osvald Jensen.

De to Sjusser bli#

ver imidlertid hurtigt til tre; thi nu falder Salgsinspektør

fra »Carlsberg« Herr

Victor Jensen

ind i Selskabet.

»Marcher .. sig mig, hvem var den høje Herre, som

sad sammen med Koncertsalens 2. Kapelmester

Felumb?«

Det er Komponisten til »Il Duce Marchen«

Fritz Nahnsen,

der spørger.

»Det var jo

A y o e Willumsens

Søn, Klavervirtuosen

Ole

Willumsen.

Og der kommer Rolsted, som var Manager for

de tre fra det kgl. Teater og Ole Willumsen — det En#

semble, som gjorde saa megen og fortjent Lykke over

alt i Danmark.«

Kort efter arriverer 2. Kapelmester i Hjalmar Koefoeds

O rkester Herr.

Nørklit,

og saa ved jeg Besked. Herr Nør#

klit skal i en Fart have noget at spise, og jeg skynder

mig med at arrangere, saa snart jeg faar Øje paa ham, thi

han har ikke meget Tid at give væk af, da han skal over

og dirigere O rkestret paa Kunstnerplænen.