stilfærdigt paa Afdelingens gediegne Musik eller den ind-
forskrevne Sang, indstiller Marchen udenfor og tager alle
Bænke og Borde i Besiddelse i Salen, hvor Bald. Dahl
staar paa den lille Forhøjning, soigneret til det yderste,
elegant i Holdningen, mens han sagte lader Hovedet følge
Takten. Strunk og stiv som han staar der — stiv som hans
berømte Skjortebryst — er der noget af en Militær over
bam.
Det er heller ikke saa underligt, siden Dahl i 8 Aar
har været ved Garden, hvor han aftjente sin Værnepligt.
Da han havde tjent 5 Aar, mente han, det kunde være nok
og ansøgte derfor Frederik d. 7de om Fritagelse for de
resterende 3.
»Hvorfor vil Du gaa Din Vej?« spurgte Kongen. »Jeg
kan godt lide Dig. Du blæser saadan en rar lille Trompet.
Hvor længe har Du forresten tjent?«
— »5 Aar Deres Majestæt!«
— »Ikke længere, jeg har tjent i 31 Aar.«
Kongen
var 49 Aar og regnede Værnepligten fra 18 Aars Alderen.
»Men, Deres Majestæt, jeg beder Dem betænke, at der
er Forskel paa en Konge og en Hoboist.«
»Det har Du Ret i,« sagde Frederik den 7de og lo.
Men det gjorde Dahl ikke. Han maatte tjene sine 8 Aar ud.
Tivoli har han tjent nogle Gange 8 Aar, Tivoli, der ikke
alene forstaar at holde paa Folk, men ogsaa at holde dem
unge. Hvem tænker paa, at Dahl har været
ved Musiken
i Tivoli i over 40 Aar? Spørg hele den Hær af Kvinder,
der saa mange Aar har fulgt den elegante Hr. Dahis ele
gante Taktstoks elegante Svingninger — alle vil de give
deres Hoved paa, at Dahl i 1888 er noget nær lige saa ung
dommelig som i 1848. Faderen dirigerede den Gang Pa-
tomimeteatrets Blæseorkester; da han ved Krigen blev af
med en Del Musikere, gjorde Balduin sin Entré paa Tivoli
med at slaa paa Stortromme.
Han avancerede snart til
Lilletrommen og derfra videre, til han fik Taktstokken i
sin Haand. Han var allerede 1863 Dirigent derinde for et
lille Orkester i et tarveligt Lysthus lige overfor det nu-
35