35 / 117
aabnede og naar det lukkede, at friske Mindet om den første
Modtagelse op og pibe ad Manden, der ingen Verdens Ting
havde gjort.
Og da han saa endelig gjorde noget, og i
1881 begik en Ubesindighed, brød Uvejret voldsomt løs.
Man erindrer Historien: Feltmarskal
Moltke
havde
været i Tivoli, og Dahl havde spillet »Heil Dir im Sieges-
kranz«. Der var ikke mange Mennesker derinde og slet
ingen, der forargedes. Først da et Blad 3dje Dagen der
efter opdagede
Forbrydelsen
, foer Kjøbenhavnerne i Tivoli
og erklærede Koncertsalen i Belejringstilstand. Det begyndte
med et Par Piber, en Barnetrompet og lidt Hyssen; ved
2den Afdeling forstærkes Piberne, Dahl gør Bod og spiller
»Landsoldaten«, men — man piber ad den. Saa »Cham
pagnegaloppen« og — man piber ad den med. En Stemme
raaber, mens der spilles: »Gaa til Berlin med det Skidt«.
Ved 3dje Afdeling er alle Skranker brudt. En Mand
intonerer »Den Gang jeg drog afsted«; hele Salen synger
Fædrelandssange afbrudt af Raab som »Til Berlin«, »Smid
ham ud«, »Ned med ham«, »Længe leve gamle Lumbye«,
»Længe leve Georg og Carl Lumbye«. Dahl spiller lutter
nationale Melodier, de høres ikke; Aftenen slutter med at
Dahl spiller det Stykke, hvor samtlige Musici efterhaanden
gaar. Da han staar ene tilbage, naar Larmen en ubeskrive
lig Højde, Publikum er vildt.
2den Aften voxer Spektaklerne. Herrerne slaas. Damerne
besvimer, en Herre springer op paa Musiktribunen og raa
ber til P a h l: »Jeg vil tale, jeg vil sige Dem, at De har
lidt uok, og at her burde være en Gongong!« Han for
svinder og Gongongen kommer. Forvirringen bliver ubeskrive
lig, Piberne slaas til Jorden, Borde, Stole og Bænke slaas
i Stykker — en Nimbsk Opvarter, der tillige var Snedker,
limede dem sammen om Dagen — det ender, skriver et Blad,
»med de modbydeligste raa Optrin, der mindede om en
Knejpe af laveste Art, ikke om vort prægtige Sommer
etablissement med de smukke Traditioner.«
3dje Aften naas Højdepunktet trods Politi i Masse og
Pianist
Leser
som »Pibefordriver«.
Hr. Leser bliver de
31