32 / 117
om der i denne Masseproduktion — det hele Tal paa
hans Kompositioner er 3—400, hvoraf alene de 70 falder
paa de første Tivoli-Sæsoner — findes Ting, der kun er
af middelmaadig Værdi.
Lumbye begyndte i Tivoli med et lille Orkester paa
nogle og tyve Mand, der dog efterhaanden blev til nogle og
tredive. Han havde ikke sjældent Vanskeligheder at arbejde
under, som man nu ikke tænker paa, f. Ex. Besværet med
at faa tilstrækkelig mange Musikere. Saaledes finder man
d. 28. Juni 1844 følgende Bekendtgørelse :
„D a flere M e d lem m e r a f de fo rs k je llig e M u sik k o rp s i A n le d n in g a f
H en d es M ajestæ t D r o n n in g e n s F ø d se lsd a g
ere u d ko m m an d e red e i k g l. T jen e ste , v il i D a g , F re d a g , M u s ik k e n i
K o n c e r t s a l e n ik k e k u n n e u d fø re s a f d et D u m b y e s k e S e l s k a b
og H a r m o n i o r k e s t r e t , m en k u n a f d et K o r, d e r sæ d v a n lig m u si
ce re r p a a G en.“
I Koncertsalen, der den Gang var en firkantet Bygning
med to Musiktribuner, hver i sin Ende af Salen, spillede
Lumbye afvexlende med Hr. Braunstein. Da Folk imidler
tid var noget ligegyldige overfor det Brauusteinske Harmoni-
Orkester, blev Lumbye efter et Par Aars Forløb Enehersker
derinde. Aar for Aar knyttede han Tivoli og Kjøbenhavn
nærmere sammen. Hans Venner var utallige, og han fik
nye for hver Dag.
Der var en Aften i Koncertsalen en gammel, hvid-
haaret Fisker, der bad om at maatte faa Lov at hilse paa
Hr. Lumbye. Det blev tilstaaet, og Fiskeren var stolt
»Han vilde da saa nødig rejse hjem igen til Jylland uden
først at have hilst paa den berømte Lumbye.«
De fik en Passiar i Gang, og da Fiskeren tog Afsked,
bad han om at maatte sende Lumbye en Violin, den havde
ligget over 50 Aar til ingen Nytte paa Loftet derhjemme.
Lumbye lo og takkede, og tænkte saa ikke mere paa
det. Men 3 Uger efter kom en Pakke, og den indeholdt
den lovede Violin. Lumbye prøvede den og blev henrykt
over dens smukke Toner. Den blev hans kæreste Violin og
er nu gaaet i Arv til Sønnen Carl, der den Dag i Dag spil
ler paa den gamle Fiskers gamle Violin.
28