at paradere som en almindelig Karnevalspjerrot i Dramaet
»Gustav den 3dje«, maatte Volkersen paatage sig den
forsmaaede Rolle.
Han havde Held med sig og gjorde
stormende Lykke ved alle de Hokuspokus, han lavede med
en Lanse, som en af de gæve Riddersmænd tabte. Endnu
længe efter den Tid optraadte han som Athlet og Akrobat,
bl. a. ved Figarofesterne. Men sam tidig, uddannedes han
som Mimiker af Pettoletti og Jean d’Abis, der havde lejet
Vesterbros Teater.
Det blev da ogsaa som Pjerrot han første Gang op
traadte i Tivoli ved Festen for Carstensen den sidste Aften
i 1843. Det var i »Harlequin mekanisk Statue«, han første
Gang præsenterede sig for Tivolis glade Publikum.
Men allerede næste Aar kom Striden med
Pricerne.
De havde Eneret til at give sceniske Forestillinger paa
Vesterbro, og Volkersen var »scenisk Kunstner«, paastod de.
De gik til Kongen og Kongen lod sit høje Kancelli forbyde
Volkersen at optræde. Men Volkersen fik Latteren paa sin
Side ved sin »Pjerrots Ligbegængelse«. Og Latteren var
den Gang som nu den Stormagt, der kunde hjælpe Tivoli
i Farens Stund. Da Tivoli i nogen Tid havde fremvist le
vende Billeder eftet Correggios Malerier, gav Kristian den
8de atter Volkersen den Ret, han selv havde berøvet ham;
»Ligesom vi allernaadigst have forundt Athlet Niels Henrik
Volkersen af vor kongelige Residentsstad Kjøbenhavn Be
villing til at give mimiske og athletiske Forestillinger m. m.
i Kjøbstæderne i vort Rige Danmark med Undtagelse af
bemeldte Kjøbenhavn, saaledes ville vi efter hans derhos
gjorte Ansøgning allernaadigst have bevilget og tilladt, saa
og herved bevilge og tillade, at han i merbemeldte vor Re
sidentsstad maa give de anførte Forestillinger.«
Fra den Tid har Volkersen været den Athlet, der har
baaret Tivolis Teater. Han fik ganske vist — efter i læn
gere Tid sammen med
Busliolm, Hesse og Winzenti
at
have udført Kraftnumret »de fire Athleter« — i 1857 af
Bestyrelsen Fritagelse for at være
stærk Mand.
Men det
forandrede intet. Han var og blev Tivolis stærkeste Mand,
41