Men er end Völkersen Øverstbefalende paa Paafugle
teatret, Enehersker er han dog ikke, især ikke nu, da det
gamle Træcirkus er nedrevet, saa meget af det, der tidligere
fandt Illusly der, nu maa søge til
den aabne Scene.
Jonglører, Athleter og magre Børn, der tjener Føden til
smækfede Forældre, optræder
hver Eftermiddag og Aften
paa Teatret; og selv Skue
spillet, der tidligere var Cir
kus’ Særeje, maa nu søge
Plads paa Pjerrots Scene.
Naturligvis var Cirkus op
rindelig bestemt til Berider-
forestillinger ; men i 3 Perio
der har det dog haft faste
Skuespillerselskaber, i 1855,
64 og 74.
A f Skuespillere
som Hr. og Mad. Schytt, Kirchheiner, Frederik Møller,
Helsengreen, Ferd. Schmidt, Carl Wulff og Helga Bluhme,
spilledes enakts Vaudeviller og mindre Lystspil.
Saa
korte var Forestillingerne i 1864, at der var 3 hver Aften
og endda Optræden af et »Saharaselskab«.
I de sidste
Aar af Cirkus’ Liv var Sommerrevuei’ne bleven eneherskende
derinde.
De overlevede den gamle Bygning med
Telt
taget og Spiret og fortsatte med et nok saa fornøjet sommer-
fugleagtigt Friluftsliv paa den aabne Scene.
En god
Sang sungen fra den Scene afFrederik ellerElisabeth
Christensen har lettere end nogen anden til at blive Øje
blikkets Slagsang. Man saa det det Aar, da Sangen med
Tivoli-Omkvædet var n y ; den bragte Folk i godt-Humørs-
Stemning, saa de nynnede halvhøjt de lidt
zünftige
Tivoli-
forherligende Strofer med den kvikke Melodi;
H v a ’ sa a ?
H v a ’ sa a ?
:j S a a s k a l D u b are jo lle i
T iv o li T iv o la T iv o liv o liv o la ,
b ele N a tte n so id e i
T iv o li T iv o la T iv o liv o liv o liv o la . |:
Den gamle Cirkus.
47