57 / 117
Og naar Fyrværkeriets Glansnumre futter af, staar de
ikke og brøler det uopslidelige »Guldregn, aah!« Nej, fra
dem kører man: »Det ar bra.« »Ja, Gu min sjal ar det
vackert.«
Men naar det første Slutningskanonskud drøner, gør
alle de af dem, der »er paa egen Haand«, højre eller ven
stre om og vandrer i Gaasegang — »Nå ja femti ore« —
ind i »Kisten«, hvor der saa en halv Snes Minuter kun høres:
»Ångbåten Du! Ångbåten Du!« Og paa »ångbåten«, helt
til den kommer midt ud i Sundet, lyder det:
„Det var en Aften paa Tivoli“
— — Efter Midsommer mylrer Festerne frem: »Børne-
fester«, »Feriefester«, »Fyrværkerifester«; men de ligner hin
anden som den ene 50-Øre den anden. Det er som
K o r s a r e n
skrev, parodierende Avertissementerne: »I Dag, Fi edag, gives
den samme Fest som i Gaar Torsdag. I Morgen, Lørdag, gives
den samme Fest som i Dag Fredag. I Overmorgen, Søn
dag, gives den samme Fest som i Morgen Lørdag«. Det er
blot Etiketten, der forandres, Varerne er de samme:
V a u x •
liall
og
F y r værke ri.
V a u x h a l l !
Hvormange ved vel, at det mærkelige Navn
hidrører fra en Englænder, der hed
J a m e s V a u x ,
og som
1615 ejede en hel Landsby nær London. Her blev der Aar
1700 anlagt en offentlig Have med Springvand, Illumination
og Fyrværkeri. Ideen vandrede Verden rundt og kom saa-
ledes ogsaa til Kjøbenhavn.
Men alle ved, at »Tivoli Vauxhall« vil sige, at der er
Blus paa alle Tivolis 25,000 Lamper, saa der næppe gives
en Krog, hvor tvende elskende kan fly hen i ensom, mørk
Ubemærkethed — — naar det er godt Vejr. I Regnvejr
er det en anden Sag. Noget ynkeligere end Vauxhall i
Regnvejr, kan man vanskeligt tænke sig. Det er om det,
Tivoli-Digteren sørgmodigt kvæder:
Musa, svøb Dig i Sørgeflor,
lad det dirre i Digterens Strænge,
om hans H arpe Cypressen Du hænge 1
Ak, o Musa, tbi Sorgen er stor,
tæ nk Dig et Vauxhall i Kegnvejr!
'--------------
31
^ --------------
J
58