sig ikke ud i Blæst, det kan ikke futte af i Regnvejr og
det ser dumt ud, naar Himlen smælder
sit
Fyrværkeri af
over Hovedet paa én.
Men en Nat med stille Luft og let Sommerdis er Tivo
lis Fyrværkeri rigt og straalende at se. Saa stiger Raket
ternes Sværm op mod den natmørke Himmel og spreder
Lys viden om, efterladende de særeste Røgfigurer drivende
i Luften.
H øjt Amici R aketten sender,
T anken sm ukt den mod Himlen vender,
meddeler et af Tivoliprogrammerne begejstret. Maaske er
det
f o r
poetisk; snarere vender Raketstokkene Tanken mod
Koncertsalens Glastag.
G a e t a n o A m i c i
kaldtes herop fra Italien; da alle de
gyldne Løfter, man havde givet ham, ikke blev holdt, trak
han sigi nogle Aar tilbage, mens Overkrigskommissær
Høegli-
Gulclberg
virkede i Ildfaget. De to Mænd og Kunstfyrværker
B u s c h
har mange hundrede Aftner fristet Kjøbenhavnerne
til det Udraab, der nu en Gang betegner Højdepunktet af
den Begejstring, en Kjøbenhavner mener det passende at
hengive sig til: »Guldregn, aah!«
Fyrværkerierne har altid været Tivolis Hæder. Men de
er egentlig ikke bleven bedre med Aarene. Raketterne
rækker højere, der er større Farvevirkning ved dem nu;
men der er ikke Gnist af dramatisk Liv over en Fyrværkeri
fest nu til Dags. En Sol hvirvler rundt, Ildslanger hvisler
i Luften og Raketter knalder og lyser. Men i tidligere
Aar var Fyrværkeri festerne Lysdramaer. Der var »et stort
pragtfuldt Søslag mellem Hans Majestæt Kong Frederik den
Syvendes Lystkutter »Neptun«, en Fregat, en Brig og en
Kanonbaad, alle fire Skibe for fulde Sejl. Fregatten spræn
ges i Luften og til Slutning vil en Kanonsalve og en Masse
Raketter fra Hans Majestæts Kutter tilkendegive Slagets
Ende.«
Med berettiget Selvfølelse føjer Programmet til: »Der er
nok Anledning til at sige »Aah«!«
Den Gang begyndte Tivolis Fester midt paa Eftermid-
V
------------------------ -----------------------------------p
55