62 / 117
for at konversere dem op til Tivolistemning; men de sled
forgæves. De unge Kvinder følte sig dog for meget som frem
mede, der manglede den jævne varme Følelse, der gjorde
Slesvigernes gentagne Besøg i Tredserne til virkelige
Fester.
Nej, Tivolis bedste Gæster blandt de fremmede —
Svenskerne er naturaliserede — er og bliver
F r a n s k m æ n -
clene.
En lille livlig Franskmand, der stiller sig op under
Prismerne og slynger en Del snø'vlende Vellyd ud over en
Skare, der ikke opfatter andet end »
Vive D n n e m a r c
«, er
altid sikker paa den vildeste Begejstring. Napoleon d. 3dies
Navnechiffer i Transparent og en Haandfuld franske Jour
nalister var nok til at henrykke Kjøbenhavnerne i 1867.
Og under den fransk-tyske Krig, hvor Krigstelegram
merne blev opslaaet i Tivoli, havde det nær sat sin sunde
Sans overstyr i lutter Vildskab. Den Gang blev Marseil
laisen sungen udenfor Koncertsalen, afbrudt af talrige Taler
for Frankrig. Den Gang drog Søstrene Carey fornærmede
bort, da Publikum var ligegyldigt ved deres nette Dans,
mens det klappede af en daarlig Danserinde, fordi hun
havde en Trikolore i Haanden Den Gang stormede[Skarer
fra Tivoli Pastor Schmaltz, Præstebolig i Studiestræde. Men
selv da Tivoli var rykket bort fra sin dagligdags, klædelige
Nevtralitet, var det smukt
f o r os.
Thi det var Brænd
punktet for Øjeblikkets Stemning i Kjøbenhavn.
Men
elskværdigst
har Tivoli vel været ved
Studenter-
festerne
for en 40 Aar siden, hvor der holdtes »Symposier«
paa Øen, Bal paa improviserede Estrader, hvor man drak
Skandinavisme, hvor Nordmændene snakkede svensk, Sven
skerne dansk og Danskerne svensk, hvor man kendte alle
sine nye »Brødre«, men ikke sin egen kære kødelige Bro
der, fordi han snakkede »fremmed Tunge«. Da støjedes
der i Tivoli, og gratis-Publikummet slog i Henrykkelse
Ruderne ind i Ravelinens Vagthuse og gjorde Allarm rundt
om paa Volden. Hvad gjorde det? Studenterne var jo
Kælebørnene.
En Gang — for længe, længe siden — gjorde Tivoli
58