64 / 117
løb — og saa naturligvis Ferie — saa har man f. Ex.
strax en
Bør nefest
med glad Latter om Dagen og træt
Graad om Aftnen.
Men naar Eftersommeren kommer, og Børnene er i
Skole, og de voxne synes, der er koldt i Tivoli, saa kommer
den svære Tid, de egentlige
A r r a n g e m e n t e r s
Tid.
Saa maa Tivolis Arkitekter holde for; alt hviler da
paa^dem.
Og ingen vil nægte, at de i 1887 udfoldede en
Virtuositet, som om de hele deres Liv kun havde bygget
italienske Paladser og arrangeret festlige Gondolfarter paa
Venedigs Kanaler.
Hvor tog Forum sig ikke bedaarende
ud i stille Maaneskinsvejr, og hvor lød ikke Ocarinoerne
nysseligt fra Gondolerne, der gled afsted ned ad Kanalen i
»den italienske Gade.« Og hvor smagte ikke den italienske
Vin, den man drak af Allemandsglas, sur som den reneste
Urtekræmmer-»Graves«.
Og
A m a g e r l a n d
med Andedammen og alt det andet,
der liører med til en velassorteret Amagerhusholdning.
Pivor var den Dam med sin halve Alen Vand ikke naturtro,
&
saa tragisk naturtro, at et Menneske vilde drukne sig deri.
Der var Gilde for Arbejderne og midt under den gladeste
Stemning talte en af de Overordnede haarde Ord til en af
60