berømte Læger kom sejlende i Eskadre og lagde til udfor
Tivoli, gjorde det ingen Undtagelse. Og dog var det Tivo
lis stolteste Aften, da Skibene førte de mange berømte
Mænd gennem Knippelsbro og Langebro under en Begej
string saa stor, at selv Politibetjentene svingede med Hjæl
mene og raabte Hurra. Og bele dette Tog havde Tivoli
som Maal; den Aften repræsenterede det som ingensinde
før Kjøbenhavn overfor Udlandet. Og da Lægeskaren med
Musik i Spidsen drog ind i det glimrende oplyste Tivoli,
hvor 26,000 Mennesker dannede Spalier, kendte Jublen
ingen Grænser. Og Hurraraabene gjaldt i Virkeligheden
Tivoli,
vor R e p r æ s e n t a n t ved alle store Fester.
Den Aften vilde
alle
Kjøbenhavnerne være de frem
medes Værter; de pressede sig i Skarer gennem Tælleap
paraterne og Tivolis Kontor, der maatte tjene som Gen
nemgang. Hvad gjorde det, at Entreen var 75 Øre, at der
ikke var en Siddeplads at op
drive, at man maatte drikke
sin Bajer staaende, at Nimb
kun havde Stearinlys, fordi
»Vauxhallet« brugte al Gas
sen ! Hvad gjorde Trængsel og
Puffen og Træthed, naar vi
blot kunde være med allevegne,
med til at klappe af »Øens«
Ai'tistinder, juble over Marseil-
laisen i Kisten, brøle himmel
højt »aah« ved Fyrværkeriet
— være med i vor eneste
store Gildeshal.
Aldrig har Jublen været større og kun én Gang Be
søget. Det var da de sønderjvske Piger gæstede Tivoli;
den Aften var der omtrent 28,000 Mennesker derinde for
at se de tre hundrede sønderjyske Piger i rødt og hvidt.
Der var naturligvis Feststemning, men — den var noget
mat. De sønderjyske Bønderpiger var
f o r
fremmede for
Tivoli. De kjøbenhavnske Kavalerer sled sig pukkelryggede
57