paa ham. Yolkersen vendte hjem og har senere kun svig
tet, naar Gigten hjemsøgte ham.
Men Konkurrenter til Folkegunsten har han aldrig
savnet.
Den notableste af dem alle var
Bjælke-Olsen.
Han var en Gang en berømmelig Jonglør, der hver Efter
middag Kl.
forlystede den talrigste Portion af Tivolis
Gæster •—
de tidlige
— med sine Bjælkeproduktioner.
Han var en Gang enMand, der var kendt viden om Lande,
lige saa viden om som Vilhelm Wiehe, med hvem han
var Dus.
Men Volkersen besejrede ham og fulgte det
kendte Statsmandsprincip at tvinge de overvundne til at
antage Sejrherrens Sæder og Skikke. Bjælke-Olsen blev
Medlem af Pjerrots Trup og endda et af de traurigste:
den uheldige Frier, der til Slut altid findes yderst tilhøjre
paa Scenen. Aften efter Aften i henimod 40 Aar kom han
frem i Pantomimernes Begyndelse iført den langskødede
Frakke, der i Aftnens Løb skulde miste sin Svalehale.
Alle vidste, at det var Bjælke-Olsen, de vittige kaldte ham
„Ræsonnøren ved Pantomimeteatret«, de godt underrettede
vidste, at han var
Kanon-Olsen,
der hver Eftermiddag „til
kendegav“ Tivolis Aabning ved Kanonskud.
Men meget
faa huskede, hvorfor den fordums Skræddersvend hed
Bjælke-Olsen. Og ingen vidste, at han hed
Rosenkrantz
—
før han var død.
Volkersen har haft en trofast Skare med sig i alle de
mange Aar, han har været Tivolis berømte Pjerrot. De to
kendteste af dem —
Hesse
og afdøde
Busholm
— har været
ved Tivolis Teater fra dets første Tid. Hesse var i en lang
Aarrække Harlekin i alle de mange Pantomimer, der op
førtes; og endnu trækker den gamle Mand — han er født
2den Juli 1817 — jævnlig i Harlekins brogede Dragt f.
Ex. i
Hververne, Den mekaniske Statue
o. fl., og er da
saa væver og adræt, at ingen uindviet aner, at det ikke
er en ung Mand. Aarene har i det Hele ikke tynget stort
paa ham; heller ikke udenfor Scenen vil man let antage
ham for en 71-aarig Mand.
Men Sagnet fortæller rigtig
nok ogsaa, at han i sine unge Dage gjorde 25 dobbelte
44