141 / 645
Det nyere Frederiksdal
1 2 7
Lyststedet Spurveskjul vil der blive Lejlighed til at
berøre ved Omtalen af Frederiksdals Skove. Humniel-
tofte hører derimod nærmere ind under Frederiksdals
Agerland. Da Schulin overtog Stedet, var Markjorderne
saaledes fordelt, at Københavneren Diderich Munch ind
til 1. Maj 1745 havde forpagtet de to Marker Lade-
gaardsvangen ved den gamle Ladegaard Syd for Mølle-
aaen og Indelukket eller Teglvangen ved Furesøen Nord
for Aaen. Den tredie Mark, Virum Vang Øst for Tegl
vangen og Spurveskjul, samt de Agre i Virum Bys Mar
ker, som hørte til Frederiksdal Hovedgaard, havde de V i
rum Bønder i Brug mod en aarlig Afgift.162) Efter at
Munchs Forpagtningstid var udløbet, overtog Schulin
selv Gaardens Drift, som lededes af et Medlem af Perso
nalet som Forvalter, nemlig Christian Lang, eller Chri
stian Taffeldækker, som han blev kaldt. Hans Pengeløn
var 120 Rdl. om Aaret.163) Herefter begyndte en mere ra
tionel Drift af Jorderne, som hidtil i mange Aar kun hav
de været brugt til Græsning og Høavl.164) I Maj 1746 blev
der første Gang p løjet og saaet, hvilket foregik i Lade-
gaardsvangen, hvor der blev udsaaet
6
Tønder Byg og
I
8
V
2
Tønde Havre. I August indavledes Halvparten af
Afgrøden eller af Byg 27 Traver og 5 Neg, svarende til
28 Tønder Korn, af Havre 46 Traver og 10 Neg eller i
tærsket Tistand 47 Tønder og en Skæppe.165) I de fø l
gende Aar udvidedes efterhaanden de tilsaaede Arealer.
I Oktober 1746 saaedes 13^2 Tønde Rug i Ladegaards-
vangen og i Maj 1747 7 Tønder 3 Skæpper Byg i Tegl
vangen (Indelukket) samt 18 Tønder Havre i samme
162) Hist. Medd. anf. i Note 1, 538 f., 560 f. og Kortet S. 535.
163) J. S. Schulins Regnskabsbog.
164) Hist. Medd. anf. i Note 1, 560.
165) Forvalter Langs „Bog over følgende Udsæd ved Friderichs-
dal sampt af samme indaullet pro Anno 1746—50“, dat. 1. Ok
tober 1750 (Dokumenter vedr. Frederiksdal Hovedgaard 1746—
1844).