147 / 645
Det nyere Frederiksdal
1 3 3
Frederik Ludvig Schulin, i 1771 til Malleville paa „Lyst-
Stedet Hummeltofte kaldet“ de Markjorder uden for
Spurveskjuls Stengærde og mellem Virums Marker, som
Bønderne havde haft i Leje, samt Frederiksdals Andel
af „det lidet Krat, Brankebakken kaldet“ ved Prinsesse-
stien.184) Dermed var Skismaet mellem Frederiksdals
Jorder endeligt fuldbyrdet; thi ved Udskiftningen samme
Aar blev Hummeltoftes Jordtilliggende afrundet som
Kompensation for de Agre, der laa mellem Virum Bys
Marker.185)
Ved selve Hovedgaarden forblev herefter af Agerland
kun Ladegaardsvangen og Markerne Nord for Frederiks
dal og Spurveskjul. Men allerede i Grevinde C. M. Schu-
lins sidste Aar var ogsaa disse Marker bortforpagtet. I
1767 blev de nem lig lejet af Mølleren Rasmus Galberg
for en aarlig A fgift af 100 Rdl., og Slotsforvalter Sprin
ger blev derfor snart pensioneret og fik herefter 50 Rdl.
aarlig i Pension .186) Under Grev Frederik Ludvig Schulin
beholdt Mølleren Markerne, og efter faa Aars Forløb,
nemlig 1773, fik han som nævnt efter nogen Forhand
ling i sin og sin Hustrus Levetid Fæstebrev paa „Lade-
gaards Vangen ... samt det nederste og øverste Indlukke
imellem Friderichsdahl og W irum ... fra Spurre Skiuls-
h u u s e t... indtil Fuhr Søen“. Dog forbeholdt Grev Schulin
sig „Græs til 8 Kreaturer, enten 4 Heste og 4 Kiör eller
som ieg finder for godt“.187) Galberg har unægtelig været
184) O. F. Müllers Kopi af Fæstebrevet (s. St.).
185) Gienpart af den af Land-Inspecteur Ehlers 28. October 1771
forfattede Protocol over Virum Bye (efter Originalen i Matrikuls-
arkivet). (Dokumenterne anf. i Note 165); Ehlers’ Promemoria fra
1787 angaaende Humm eltoftes Tilliggende (Ejendoms-Dokumenter
1733— 1834).
i g6) Hovedregnskaber 1768—69; Grevinde C. M. Schulins Regn
skabsbog, passim .
187)
Fæstebrev dat. 31. August 1773 (Fæstebrevene anf. i Note
120
).