1 3 0
Jean Anker
Formaal.169) En Del af den indavlede Sæd brugtes til
Husholdningen, ogsaa i København, idet den blev malet
til Mel eller Gryn og indsendt til Gaarden i Byen.170) Ho
vedmassen forbrugtes dog til Husdyrene paa Frederiks-
dal, hvoraf de vigtigste var Materialhestene, hvis Antal
synes at have været 2— 4. Et enkelt Aar, nem lig 1750,
nævnes 3 Heste, hvoraf de 2 hver fik tildelt 2, den tredie,
en Hingst, 3 Skp. Havre om Ugen. Hertil kom om Som
meren „Spandet“ eller de 4 Vognheste. Køer nævnes
overhovedet ikke. Derimod var der et Antal mindre
Husdyr, hvoraf de interessanteste er „de afrikanske og
spanske Faar“ (Merinofaar), som omtales 1747, eller
længe før de, i hvert Fald i større Antal, blev indført i
Tyskland.171) Endvidere holdtes der Svin. Grisesoen, en
enkelt Gang „den kinesiske Soe“, og Grisene nævnes
hvert Aar. Hertil kom et større Antal „Smaakræ“ i Form
af Kalkuner, Gæs, Ænder og Æ llinger, smaa Høns og
Kyllinger samt Duer, „de afrikanske Duer“, som de en
Gang kaldes.172) Antallet af Fjerkræ er angivet i 1748,
nem lig 3 Kalkuner, 3 Gæs, 5 Ænder og 12 Duer. Ogsaa
i København holdtes der Høns, til hvilke der jævnlig
sendtes Bygfoder fra Frederiksdal.
Et Spørgsmaal af en vis Interesse er, om en saa sam
mensat Bedrift som Frederiksdal med Agerbrug, Skov
brug, Fæsteafgifter med videre kunde betale sig for 200
Aar siden, da saavel Land- som Skovbrug set fra vore
Dages Synspunkt stod paa et prim itivt Stade. Svaret
herpaa maa blive bekræftende, idet Statsm inister Schu-
lins aarlige summariske Beregning over Frederiksdals
Indtægter og Udgifter173) viser en Nettoindtægt paa om
169) J. S Schulins Regnskabsbog, passim ; diverse Regninger i
Regnskaberne.
170) Langs i Note 165 anf. Bog.
171) Dette skal først være sket i 1765.
172) Regning Nr. 171 (Regnskaber 1744— 45 [— 5 0 ]).
173) J. S. Schulins Regnskabsbog, passim .