145 / 645
Det nyere Frederiksdal
131
kring 200 Rdl. ved en Bruttoindtægt paa ca. 1000 Rdl.
Schulin var en Mand, som nok skulde vide at faa et
Foretagende til at svare Regning.
Efter hans Død fortsatte hans Enke Driften af Jor
den efter sin Mands Mønster, ligesom hun i øvrigt paa
alle Omraader saa vidt muligt søgte at lade alt forblive,
som det hidtil havde været. Ogsaa i hendes Tid synes
Gaardens Drift nogenlunde at have været i økonomisk
Balance trods de store Udgifter, særlig til Haven, ca. 7—
800 Rdl. om Aaret.174) En Forandring indtraadte dog,
idet Christian Lang som Forvalter afløstes af Christian
Springer, der nu i en Snes Aar sad i denne Stilling med
eget Hus og en Pengeløn paa 150 Rdl.175)
Som det vil fremgaa af det foregaaende, dyrkede Schu
lin alle Gaardens tre Marker, idet det for Virum Vangs
Vedkommende dog kun drejede sig om en Del af denne
Mark. Hvad Ladegaardsvangen angaar, bar den for øv
rigt efter 1750 sit Navn med Urette, eftersom den der
værende gamle Stald blev nedrevet det nævnte Aar og 8
Fag deraf anvendt andet Steds,176) medens 22 Fag af det
gamle Hus solgtes ved Auktion for 36 Rdl. 4 Mark.177)
Af de to oprindelige Huse stod herefter alene Laden til
bage. Der er senere heller ikke mere Tale om Ladegaar-
den, men kun om „Ladegaardshuset“.178)
Den Del af Virum Vang, som dreves fra Gaarden, var
det A fsnit af denne Mark, som laa Nord for Spurveskjul
mellem denne Skov og Virum By. Det Stykke af Virum
Vang, som laa Øst for Spurveskjul, beholdt Bønderne i
Virum derimod i Leje, og det samme gjaldt de Frede-
174) Hovedregnskaber 1750—69.
175) Grevinde C. M. Schulins Regnskabsbog, passim ; diverse
Kvitteringer i Regnskaberne.
17«)
Se S. 118 og S. 139.
177) Hovedregnskaber 1750, p. 2.
i™) Hovedregnskab 1760, p. 15.