150 / 645
1 3 6
Jean Anker
herfor modtog en aarlig Dusør paa 20 Rdl.198) Af størst
praktisk Værdi var de store Skovstrækninger Syd for
Mølleaaen og Aamosen, eller Aasen og Næsskoven. De ud
nyttedes til Hugst af Gavntømmer og Brænde og til Bræn
ding af Trækul, ligesom de havde nogen Betydning som
Græsningsomraader og for Opdrætningen af Svin. Hvert
Aar blev der paa Hareskovens Græsning „indbrændt“
Heste og enkelte Køer, hvis sam lede Antal varierede
mellem 20 og 50 Stykker. Heraf betaltes en aarlig
Afgift paa 2, fra 1752 3 Mark.199) Trækul blev brændt
forskellige Steder i Skoven, og Brændingen synes blandt
andet at have koncentreret sig om et Milested paa Fre-
deriksdals Næs.200) Det var ikke helt ringe Mængder
Trækul, der blev produceret i Frederiksdals Skove i
gamle Dage, hvilket fremgaar af, at der i 1750’erne aar
lig blev frem stillet henved 100 Tønder, hvis Brænding
kostede 8 Skilling pr. Tønde.201) Til Brænde udvistes
aarlig op imod 100 Skovlæs, som fordeltes til de for
skellige Deputatister. Eksempelvis kan anføres, at Ud
visningen af Brændet for 1750 begyndte i Oktober 1749
„ved Ladegaars-Jagt Porten, tvert over imod Huul Soe,
op til de gam le Damme, og over paa den anden Side imod
Fuer Soe, op til Koile Kolde Gierde“. Der udvistes ialt
174 Træer eller
87V2
Skovlæs Brænde, hvoraf Hoved
massen eller 51 Læs tilfald t Grevinde Schulin, medens
Værtshuset fik 14 Læs, Møllen 8 + ^ Læs Gavntømmer,
Forvalter Laurs Nielsen 5, de to Skovfogeder hver 4 og
Madam Riidiger 1 Læs.202) I 1755 udvistes 94 Læs. Af
198) Hovedregnskaber 1744 f.
i»») S. St.
200) Regninger i Pakkerne: Skovvæsenet 1719— 1886 og Regn
skaber 1741—1843.
201) Kulsvierregning dat. 26. Juli 1758 (Skovvæsenet 1719—
1886); Hovedregnskaber 1755 f.
202) Skovvæsenet 1719— 1886.