151 / 645
Det nyere Frederiksdal
1 3 7
nye Deputater kan anføres 6 Læs til Forvalter Springer,
6 til Gartneren og 8 til Orangeriet, medens Laurs N iel
sens Enke fik 1 Læs.203)
Oldenproduktionen svingede naturligvis stærkt de for
skellige Aar. Takseringen, som i Oldenaarene fandt Sted
i September Maaned for at fastslaa, hvor mange Olden
svin der om Efteraaret kunde fedes i Skovene, kunde
derfor give et saare forskelligt Resultat. I 1753 ansloges
Afkastningen af Olden til kun at kunne strække til til 30
Svin, „formedelst meget deraf er svangt204) og udygtig“,
medens Udbyttet i Efteraaret 1758 endog kun vurderedes
til at kunne fede 20 „fulde Skov-Sviin“, hvorimod Pro
duktionen i 1760 regnedes at kunne føde 60 Svin.205)
Ligesom der indbrændtes Heste og Køer paa Græs
ningen, blev der paa Oldenen indbrændt Svin, af hvilke
der af hvert „fuldt Skovsvin“ svaredes en Afgift paa 24
Skilling. Indtægten herved, „Oldengælden“, var natur
ligvis saare varierende, i 1748 saaledes ikke mindre end
39 Rdl., i 1753 7 Rdl. af 67 Stk. Svin takseret til 28 Stk.
fulde Svin. Senere blev det Regelen, at Oldenen blev
overladt til en enkelt Mand for en mindre Afgift.206)
Jagtretten havde Kongen som nævnt forbeholdt sig
ved Overdragelsen af Frederiksdal Hovedgaard til Schu-
lin; men efterhaanden lempedes de strenge Krav om
Overholdelsen af det kongelige Privilegium paa dette
Omraade. Grevinde G. M. Schulin drev vel ikke i den
Forstand Jagt paa Hovedgaardens Grund; men hun lod
dog opsætte Snarer til Fangst af Kramsfugle. En ivrig
Jagtbetjent, Overjæger Vieth Lintner, søgte i 1754 at
203) Regnskaber 1755.
204) Goldt.
205) Dokumenter vedr. O ldensynsforretninger i Frederiksdals
Skove (Skovvæsenet 1719— 1886).
2
°
6
) i 1760 blev Oldenen saaledes overtaget af Andreas Kiær i
Lyngby for 10 Rdl. og i 1765 af Rasmus Galberg for den samme
A fgift (Hovedregnskaberne for de paagældende Aar).